En person har mistet livet efter at være blevet ramt af et tog på skinnerne ved Kløvermosevej i Odense.

Det oplyser Fyns Politi, skriver Fyens Stiftstidende tidligt søndag morgen.

Hændelsen fandt sted kort før klokken fem, skriver mediet.

Personens køn og alder fremgår ikke umiddelbart.

Togdriften er i forbindelse med hændelsen indstillet til og fra Odense i retning mod Jylland.

Forventningen er, at togene kan køre igen omkring klokken syv, fremgår det på DSB's hjemmeside.