Den danske topmodel Nina Agdal blev for tre uger siden gift med verdensstjernen Logan Paul, der egentlig mest er kendt for at lave spas på Youtube, og at bokse mod Mike Tyson.
Men selvom det er uger siden, at parrets store dag løb af stablen, er Agdal ikke færdig med at dele billeder.
På Instagram har hun netop delt private fotos af sig selv i skræddersyet brudekjole sammen med familien.
»At gå ned af kirkegulvet i min specialkjole var et af de mest specielle øjeblikke i mit liv, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig over for Sharon og hele Galia Lahav-teamet for at få det hele til at føles så problemfrit,« skriver hun i opslaget.
Se opslaget herunder.
Parret blev gift ved Lake Como i Italien, hvor Logan Pauls lillebror efterfølgende vakte opsigt, da han delte en video, hvor han flere gange boksede til deres bryllupskage. Se videoen her.
Logan Paul og Nina Agdal blev første gang set sammen i 2022, da de var på en ferie i Grækenland.
I dag har de datteren Esme, der kom til verden i september 2024.