Skraldemænd fra firmaet Marius Pedersen i Randers har fået nok.
Efter at have været udsat for tidspres som har resulteret i flere filfælde af sygdom og stress, har renovationsmedarbejderne nemlig valgt at indstille arbejdet mandag.
Det skriver de selv i et brev ifølge TV2 Østjylland.
»Medarbejderne ved Marius Pedersen i Randers har i længere tid oplevet et uacceptabelt arbejdsmiljø, som nu har ført til strejke,« lyder det blandt andet i brevet.
Så nu holder skraldebilerne bomstille, hvilket betyder, at der i øjeblikket ikke bliver hentet skrald i byen.