Frontfiguren i bandet Supertramp er død.

Rick Davies blev 81 år.

Det var lørdag, at forsangeren og sangskriveren døde i sit hjem efter længere tids kræftsygdom, men det er først nu, at en udmelding kommer på bandets sociale medier.

»Vi har været så privilegerede, at vi har kendt ham og spillet med ham i over 50 år,« som det lyder her.

»Sammen med med grundlægger Roger Hodgson var han stemmen og pianisten bag Supertramps mest ikoniske sange, og han efterlader et uudsletteligt aftryk på rockhistorien.«

Rick Davies stod eksempelvis bag 'Goodbye Stranger' og 'Bloody Well Right', mens andre af bandets hits har været 'The Logical Song, 'Breakfast in America og 'Dreamer'.

Han fik konstateret kræft i knoglemarven tilbage i 2015, hvilket dengang betød, at en stort anlagt turné måtte aflyses.

I de senere år har den nu afdøde musiker og sanger ved flere lejligheder optrådt som Ricky and the Rockets.