François Bayrou havde knapt siddet ni måneder på posten som premierminister, da han mandag fik en syngende lussing i en tillidsafstemning i det franske parlament.
Hele 364 ud af parlamentets 577 medlemmer afviste at have tillid til ministeren. Det er således anden gang på bare ét år, at den franske præsident, Emmanuel Macrons, regering bliver væltet.
Spørger man Flemming Juul Christiansen, der er lektor i politik og forvaltning på Roskilde Universitet, cementerer det kun den politiske krise, som Frankrig står i.
»Macrons regering er meget svag lige nu. Den eneste styrke, den har, er, at den sidder på midten. For venstre- og højrefløjen kan kun finde ud af at vælte regeringen, som det ser ud nu,« siger han til B.T.
Lige siden Europaparlamentsvalget sidste år har venstre- og højrefløjen i Frankrig vundet stort indpas over Macrons midterparti, som står i en skrøbelig position.
Balladen om François Bayrou begyndte allerede i sommer, da den afgående premierminister præsenterede store offentlige besparelser på 44 milliarder euro.
Besparelserne indebar blandt andet, at to franske helligdage skulle sløjfes for at imødekomme Frankrigs enorme statsgæld på 3,4 billioner euro.
Et udspil, som oppositionen såvel som befolkningen har stillet sig stærkt utilfredse med - og herefter røg endnu en af Macrons premierministre.
»Det skal også ses som en måde at presse Macron på. Han har mindre end to år tilbage som præsident, og der er ikke meget fremtidsudsigt i at lave alliance med ham for oppositionen,« siger Flemming Juul Christiansen.
Flemming Juul Christiansen peger på, at situationen i Frankrig afspejler mange andre europæiske lande, hvor gamle traditionelle partier er blevet så forvitrede, at yderfløjene kommer til at dominere.
»Siden 1950erne har man i Frankrig ikke oplevet det fænomen, at regeringerne falder på stribe, fordi de bliver væltet i parlamentet. Men venstre- og højrefløjen har bare vokset sig større,« fortæller han.
På trods af at Emmanuel Macrons premierministre falder på stribe, tror Flemming Juul Christiansen på, at Macron også denne gang kommer til at udpege en ny premierminister fra sit eget parti.
»Så må vi se, hvordan det går. Men på et tidspunkt bliver han nødt til at lave nogle taktiske overvejelser om, hvad der skal ske op til valget. Han bliver nødt til at favne bredere end det, han gør lige nu,« siger han.
