Han er kendt som lidt af det, der engang blev kaldt en trussetyv – men virkeligheden er i dag åbenbart en helt anden for Charlie Sheen.

Skuespilleren har faktisk slet ikke haft decideret nærkontakt med en partner i flere år.

Faktisk har han levet i cølibat i hele otte år, siger han selv i et interview med Page Six.

»Når nu jeg ikke har en kæreste, og når nu jeg ikke betaler for det længere, så er det et ret simpelt regnestykke,« siger Charlie Sheen til mediet og gentager:

»Det er et ret simpelt regnestykke.«

Han er lige nu aktuel med både selvbiografien 'The Book of Sheen' og Netflix-dokumentaren 'Aka Charlie Sheen', der begge omvendt i rigt omfang beskæftiger sig med de eskapader, som skuespilleren har været så kendt for gennem mange år.

Men han lagde sit liv om i 2017, hvor han også droppede stoffer og alkohol. 

Og siden har han altså heller ikke haft sex.

I forbindelse med premieren på Netflix-serien 'Aka Charlie Sheen' blev han for første gang i mange set offentligt sammen med ekshustruen Denise Richards.
I forbindelse med premieren på Netflix-serien 'Aka Charlie Sheen' blev han for første gang i mange set offentligt sammen med ekshustruen Denise Richards. Foto: Lisa O'connor/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men det er ikke noget, der er afskrevet til evig tid, lyder det også.

»Åh gud, i så lang tid var sex alt, hvad jeg bekymrede mig om – eller det var i hvert fald ret højt oppe på listen over prioriteter, så jeg betragtede cølibat som en nødvendigt pause fra den livsstil,« siger Charlie Sheen:

»Jeg har ikke smækket døren i eller noget. Nej, jeg ville helt sikkert hilse en slags partnerskab velkommen.«

Han er blandt andet kendt for film som 'Wall Street og 'Platoon' samt hitserier som 'Two and a Half Men' og 'Spin City'.