Der er igen smil på læben hos bagedyst-finalist og influencer Jasmin Gabay. Hun har nemlig fået øjnene op for en ny fyr, som ifølge hende selv får humøret til at stige.
Det skriver Se og Hør.
På Instagram har hun de seneste uger delt billeder, hvor en mystisk mandesilhuet har sneget sig ind.
Og selvom Jasmin ikke vil sætte ord på, om hun er single, indrømmer hun overfor mediet, at der er en helt særlig mand i Barcelona.
Og som gør hende »Rigtig glad for tiden«, siger hun til Se og Hør.
I februar 2025 kunne den kageglade mor til to afsløre, at hun var blevet skilt.
Jasmin Gabay slog for alvor igennem, da hun foran hele Danmark bagte sig hele vejen til finalen i 'Den store bagedyst' i 2018.
Siden har hun vist, at hun kan meget mere end at trylle med mel og sukker.
Udover at være et kendt ansigt på sociale medier, kan Jasmin Gabay også prale af en sangkarriere. Hun har blandt andet lagt sangstemme til de danske udgaver af Disneys 'Vaiana 2' og 'Encanto'.
Til efteråret kan sangerinden også skrive vært på cv'et. Hun skal nemlig indtage scenen i Cirkusbygningen som vært på Wallmans kommende show 'Konfetti', der spiller tre gange om ugen.