Hovedstadens Beredskab er lige nu til stede ved Aveny-Teateret i København.

Det skyldes røg fra taget, oplyser beredskabet på X.

»Vi har sendt en del køretøjer til opgaven, hvorfor Frederiksberg Allé er spærret for gennemkørsel,« lyder det i opslaget.

I opslaget lyder det, at beredskabet har skåret hul i taget og har 'slukket lidt gløder'.

Ifølge beredskabet regner man med at være færdige på stedet omkring klokken ti mandag formiddag.

B.T. følger sagen.