Under en militærparade i Beijing afslørede Kina onsdag en række nye våben.

I rækken af nyt militært isenkram var blandt andet et spektakulært laservåben.

Ifølge det amerikanske medie Business Insider er der tale om et våben af modellen LY-1, der skal fungere som et forsvarsvåben på hangarskibe.

Derudover blev der fremvist, hvad statslige medier kalder et 'højenergi laservåben'. Ifølge Business Insider skal laservåbnene arbejde sammen med mikrobølgevåben for at forsvare mod 'ubemandede lufttrusler' som eksempelvis droner.

Militærparaden, der fandt sted under opsyn af blandt andre Xi-jinping, Kim Jong-un og Vladimir Putin, har vakt opsigt verden over.

Ifølge BBCs diplomatiske korrespondent James Landale, vil topmødet give Vestens ledere 'kuldegysninger'.

Læs mere om det her.