Halvdelen af Gen Z bruger ChatGPT til at rådgive dem i relationer. Det gjorde Womans journalist Trina Nielsen også. Og det fungerede rigtig godt til en start – lige indtil hun så, hvad den gjorde.

'ChatGPT’s datingråd forvrænger virkeligheden og forårsager unødige breakups.'

Sådan lød en overskrift i VICE for nylig. Og den ramte mig.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer I at skændes – på den gode måde

For jeg har selv lige været der. Jeg har gang på gang siddet med telefonen i hånden, åbnet en ny chat med ChatGPT og skrevet:

'Min kæreste sagde sådan her, kan det betyde det her?' eller 'Er jeg helt forkert på den, når jeg reagerer sådan her?'

I begyndelsen føltes det faktisk befriende. Jeg havde fundet en sparringspartner, der aldrig blev træt af mine spørgsmål og altid havde et velovervejet svar klar.

LÆS OGSÅ: Forsker bekymret – unge mænd vælger AI-kærester: "En rigtig kvinde er dyr og skaber drama"

Sammenlignet med mine veninder, der gennem årene har været viklet ind i både mine gamle relationer og mit nuværende forhold, virkede det nærmest ulovligt smart med en helt neutral stemme udefra. En gratis psykolog. En personlig rådgiver lige i lommen.

Og så var der den kæmpe bonus, at ChatGPT næsten altid gav mig ret. Det føltes godt. Jeg kunne lægge mit hoved på puden om aftenen, velvidende, at det ikke var mig, der var galt på den.

Men efterhånden begyndte det at gå mig mere og mere på.

Ekkokammer og alternativ virkelighed

ChatGPT smigrede mig, puttede mig op på en piedestal og 'kyssede min røv', som en AI-forsker, vi møder senere i artiklen, kalder det.

Og det er præcis det, som forskere advarer om.

En artikel i New York Times beskrev denne måned, hvordan mennesker kan havne i en decideret vrangforestilling efter længere samtaler med ChatGPT.

Teknologien er designet til at være imødekommende, smigrende og bekræftende, og derfor kan samtalen udvikle sig til et ekkokammer, hvor brugeren ikke bare får ret, men kan blive drevet længere og længere ud i en alternativ virkelighed.

Jeg kunne da også mærke den glasering af mit eget selvbillede i mit forhold. Hvordan jeg blev mere og mere sikker på, at jeg havde ret og mindre og mindre villig til at acceptere hans perspektiv.

Og hver gang, der havde været en konflikt, åbnede jeg min lille lomme-cheerleader, der kunne berolige og bekræfte mig.

Men til sidst var jeg nødt til at stoppe.

For jeg kunne mærke, hvordan det ændrede blikket på mit forhold og på mig selv.

Langsomt begyndte jeg at tvivle på min egen dømmekraft, jeg følte mig mere og mere frakoblet mine egne tanker og intuition og mere og mere afhængig af AI'ens svar. Og jeg tænkte, hvis jeg selv kan havne der, hvor mange andre gør også?

ChatGPT ødelagde relationen til hendes mor

Hvad sker der, når man kun får sit eget perspektiv spejlet tilbage? Når maskinen i virkeligheden ikke udfordrer, men fodrer dig med præcis det, du gerne vil høre?

I mit tilfælde blev det mest et forvirrende selvbedrag. For andre har det fået langt mere alvorlige konsekvenser.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten fortæller Jessica Iversen, hvordan ChatGPT har ødelagt relationen til hendes mor.

Efter en konflikt modtog Jessica en lang, følelsesladet og sprogligt velformuleret besked fra sin ordblinde mor. Den lød ikke som hende. Beskeden var skrevet med hjælp fra ChatGPT, og den endte med at bryde deres kontakt.

"AI forstår ikke, hvor brutalt et skridt det er at bryde relationen til sin datter," skriver Jessica i indlægget.

Historien er et voldsomt eksempel, men den peger på en tendens: Vi vender os mod kunstig intelligens, ikke bare til mails og opgaver, men også til det mest intime i vores liv; konflikter, kærlighed og familie.

Ifølge en undersøgelse fra Match.com bruger halvdelen af Generation Z i dag ChatGPT til at få rådgivning i relationer.

Bliver vi 'delulu'?

Så spørgsmålet presser sig på: Er vi ved at udvikle generationer, der bliver helt 'delulu' (delusional – eller på godt dansk; helt ude af trit med virkeligheden) i vores relationer, fordi vi blindt stoler på en chatbot som vores personlige rådgiver?

Kan det virkelig passe, at den altid bare giver os ret, og hvad gør det ved os og vores relationer?

Det har jeg spurgt professor Niels van Berkel fra Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet om. Han forsker i, hvordan mennesker interagerer med kunstig intelligens.

»Det er et kendt fænomen, at ChatGPT bekræfter brugeren. Når vi taler med mennesker, får vi nye perspektiver. ChatGPT har en tendens til bare at sige, at du har ret, og det er ikke særlig hjælpsomt,« siger han.

Netop autenticitet er ifølge Niels van Berkel en af de største udfordringer.

»Vi ønsker, at vores familie og venner er autentiske, når de giver os støtte. Hvis du altid bruger ChatGPT til at få råd til relationer, bliver det svært at vide, hvilken stemme, der egentlig er dig selv, og hvad der kommer fra en maskine,« siger han.

Han peger på, at det kan være fristende at få hjælp til at finde de rigtige ord, især midt i en konflikt. Men prisen kan være høj. Når ChatGPT for eksempel foreslår at bryde en relation, forstår den ikke konsekvenserne.

»Den har ingen forståelse af, hvad den faktisk siger,« fortæller professoren.

Og ifølge NIels van Berkel er forklaringen teknisk:

»ChatGPT er en tekstforudsigelses-algoritme. Den er trænet på menneskers vurderinger af, hvilke sætninger der lyder gode. Og ofte har mennesker vurderet positive og bekræftende sætninger højest. Derfor lærer modellen at tale på en måde, der lyder støttende og bekræftende,« siger han.

Vi mister os selv

Men netop derfor kan samtalen hurtigt udvikle sig til et personligt ekkokammer, hvor brugeren kun bliver bekræftet i sit eget synspunkt.

For Niels van Berkel er det største problem, at vi risikerer at miste vores selvstændighed, når vi lader AI tage beslutninger for os:

»Jeg tror, risikoen er, at vi mister vores kognitive autonomi. Vi begynder bare at kopiere, hvad ChatGPT siger, i stedet for at tænke selv. Det gælder både i relationer, i læring og i professionel sammenhæng,« siger han.

Han understreger dog, at det ikke altid er negativt at bruge ChatGPT:

»Det kan være en hjælp i situationer, hvor vi for eksempel udfører rutineopgaver eller har brug for at komme over de første kreative blokeringer. Men i relationer risikerer vi at miste vores egen stemme, hvis vi altid outsourcer til maskinen,« siger han og afslutter:

»Det vigtigste er, at vi ikke lader AI erstatte menneskelig autenticitet og dømmekraft. For i sidste ende er det os selv, der skal leve med konsekvenserne af de valg, vi træffer.«