Bamser og andet nips. Børn bliver let fristet. Men det er flere vigtige lektier at lære børn, når der er ting, de gerne vil have, forklarer ekspert.

Du kender det sikkert. Du står i en butik, og dit barn hiver dig i benet og plager om et nyt stykke legetøj.

'Jeg skal nok bruge mine lommepenge', bliver der til sidst sagt i desperation.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du IKKE sige, 'vi har ikke råd', når dit barn plager om en is

Selvom du måske ikke kan se det fantastiske i det legetøj, som er i de små hænder, er det alligevel vigtigt, at vi lader vores børn bruge 'dumme' penge.

Det er der en særlig grund til, siger Betina Grimstrup, der er privatøkonomisk ekspert hos Nordea.

LÆS OGSÅ: Sådan gik det, da Mette gav sin datter 25.000 kr. til at planlægge sin egen konfirmation

Det er deres penge!

De fleste familier har en eller anden ordning, hvor børnene enten får eller tjener lommepenge, når de er klar til det.

Hos andre familier er det fødselsdags- eller sommerferiepenge.

»Det vigtige at understrege er, at det er deres penge. Hvis vi dikterer, hvordan børnene skal bruge pengene, så lærer vi dem ikke noget,« forklarer Betina Grimstrup.

Det gælder både de kloge og mindre kloge køb, for der er flere vigtige læringer i at have sine egne penge og bruge dem.

Lad os tage den mest åbenlyse først:

»Lad os tage et eksempel. Dit barn vil gerne købe Pokémon-kort til 50 kr., som det ønsker sig, så kan barnet lære at spare sammen ved fx at sammenligne det med x-antal ugers lommepenge. Det er med til at give perspektiv,« fortæller eksperten.

"Mor, kan vi godt købe de her?"

En anden situation, som de fleste forældre nok også kan nikke genkendende til, er at stå i supermarkedet og blive spurgt om:

'Hvorfor kan vi ikke købe cheese dippers? De smager så godt.'

Alt imens skiltet viser, at den lille pakke koster 30 kr.

»I stedet for at fortælle dit barn, at du synes, det er dyrt, så sammenlign prisen med en anden genstand, som de godt kunne tænke sig. Det kan være svært for børn at forstå, hvorfor madvarer er dyre, men når du sammenligner, giver det mere mening,« fortæller Betina Grimstrup.

Næste gang kan det være dit barn i stedet siger:

'Koster det virkelig næsten det samme som Pokémon-kort?'

Og så lærer det dem en ting, som vi voksne hele tiden balancerer mellem.

Overvejelseskøb vs. impulskøb

Det kan også være, at dit barn har sat sig fast på, at alle lommepengene skal gemmes og spares sammen til et større overvejelseskøb, fx en computer.

Men pludselig bliver barnet fristet af en bamse, og her er det nemt som forældre at få lyst til at sige nej. Men her skal du stoppe dig selv.

For selvom det kan virke paradoksalt, kan det være en god ide at lade dit barn købe den bamse.

For endnu en gang kan det lære dem en vigtig lektie.

»Her kan de lære at forstå, hvordan et impulskøb gør indhug i ens økonomi, fordi det sætter barnet tilbage i forhold til at nå det oprindelige opsparingsmål. Noget, som også gælder os voksne,« siger hun.

Gå tilbage og brug det første råd: Forklar barnet, hvor meget ekstra tid det nu skal vente på computeren på grund af et impulskøb – og lad dem selv træffe den endelige beslutning.

Samtidig kan et impulskøb også lære dit barn at brænde nallerne.

»Den læring er noget mere harmløs, når du får den som barn end som voksen,« siger Betina Grimstrup.

Enten mærker barnet på egen krop, hvordan det er at behovsudsætte en anelse for at kunne få computeren.  Eller også vil det lære konsekvenserne af et impulskøb, hvis barnet vælger, at det gerne vil have den bamse.