»Klik aldrig på links, hvis du ikke er sikker på, hvor de fører dig hen.«

Sådan lyder advarslen fra PostNord Norge, efter de har oplevet en stigning i antallet af svindelforsøg via sms, hvor afsenderen udgiver sig for at være PostNord.

Svindel med de falske sms-beskeder kaldes for 'smishing,' som er en sammentrækning af 'sms' og 'phishing.'

Post- og pakketjenester er hyppige ofre for den her form for svindel, som der lige nu er en stor stigning i.

Pakketjenesten Evri har i Storbritannien set en stigning på hele 174 procent ved den form for svindel fra april 2023 til april 2024.

I den periode har de også lukket mere end 5000 hjemmesider ned, der står bag 'smishing.'

PostNord Norge slår fast, at det er vigtigt at forbrugeren husker, at de ikke har noget at gøre med den her type sms'er

»Det er vigtigt at huske, at PostNord ikke har noget at gøre med denne her type sms eller e-mail. De sendes ud uden vores viden og det er desværre uden for vores kontrol at stoppe dem, selvom vi hele tiden arbejder på at lukke hjemmesider ned, der ulovligt bruger vores brand.«

PostNord har otte gode råd til at undgå 'smishing.' Dem finder du lige HER.