Jeg er homoseksuel, ja. Men jeg er meget mere end det: jeg er søn, bror, ven, studerende - jeg er et menneske. Et menneske, som ikke kan reduceres til en kategori.

Det kom jeg for alvor til at tænke over, da jeg blev overfaldet, fordi jeg er homoseksuel, og fordi jeg aktivt forsvarede min ret til at være det.

Jeg blev overfaldet i en togkupe af en mand, der bestemt ikke virkede til at være tilfreds med, at jeg sad med min ven og snakkede om fyre. Jeg forsvarede min ret til at være, som jeg har lyst til og blev derfor slået i ansigtet.

Dette resulterede i en brækket næse, et par sting under og over øjet, flækkede fortænder, et kæmpe, opsvulmet sæbeøje og i det hele taget en ekstremt ydmygende oplevelse.

Rikke Yde Tordrup BYLINE

Jeg delte på Facebook, at jeg var blevet udsat for en hadforbrydelse, og jeg blev overrasket over reaktionerne. ’Gerningsmanden må være indvandrer,’ ’indvandrere har forfærdelige fordomme over for homoseksuelle,’ ’hvis indvandrere ikke kan lide lugten i bageriet, kan de bare skrubbe af!’ Og det er blot et lille udsnit af, hvad folk skrev.

Jeg er taknemmelig for den enorme støtte, jeg har fået. Den har været alfa og omega i min helingsproces og har utvivlsomt været med til at minde mig om, at verden stadig er et rart sted at være. Men reaktionerne på mit Facebook-opslag afspejler for mig nogle klare fordomme om udlændinge, jeg stærkt problematiserer.

Hvorfor? Fordi jeg ikke tror på, at ild slukkes med ild, at had mindskes med had, og at fordomme bekæmpes med fordomme.

696257242.jpg

Hvordan skiller vi os så af med dem? Sandheden er, at vi hverken kan eller skal være fordomsfrie. Fordommene er ikke vores fjende, men det kan måden, vi håndterer dem på, være. Inden vi handler på vores fordomme over for andre mennesker, kan det betale sig, at vi i højere grad forsøger at blive bevidste om dem, reflekterer over deres ophav, forholder os kritisk til dem og forsøger at udfordre dem.

Vi skal være vores fordomme overlegne og kunne se dem fra et helikopterperspektiv frem for at lade os indhylle i fordommenes dragende spind. Og ja, jeg skriver ’vi,’ fordi jeg ikke mener, at jeg nødvendigvis er et hak bedre selv.

neela

’Det fremmede’ kan hos mange skabe frygt og afstandstagen, og hvis nogen bryder med vores billede af, hvordan verden og mennesker burde være, føler vi os truet. Hvorfor?

Hvordan kan det være, at vi kan have behov for at definere mennesker ud fra seksuel orientering, hudfarve, religion, køn – og ja, selv udseende?

Hvorfor er vi indimellem ude af stand til at give hinanden en chance for at modbevise herskende fordomme? Og hvad er årsagen til, at vi har så svært ved at undslippe at komme hinanden i bokse?

Afslutningsvis vil jeg bekræfte, at: ja, der var en person af anden etnisk herkomst til stede, da jeg blev overfaldet. Denne person var dog ikke gerningsmanden – denne person kom mig derimod til undsætning og hjalp mig i situationen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook