Sammenslutningen af internationale flyselskaber, IATA, kritiserer europæiske regeringer for deres håndtering af flytrafikken, da aske drev ind over Europa.

IATA, Sammenslutningen af Internationale Flyselskaber, kritiserer europæiske regeringer for deres håndtering af flytrafikken, da vulkanaske fra Island drev ind i europæisk luftrum.

Flyselskaberne mener, at det gældende system er både ineffektiv, rammer vilkårligt og derfor har spillet fallit.

- Den nuværende system i Europa til at beslutte, hvornår luftrummet skal lukkes, duer ikke. Vi har mistet tilliden til europæiske regeringers evne til at tage effektive og konsekvente beslutninger, siger Giovanni Bisignani, der er generaldirektør for IATA.

Han fortsætter:

- Selv om der er anvendt de samme oplysninger, har de forskellige lande truffet forskellige beslutninger.

Kritikken kommer, efter at islandsk vulkanaske lukkede store dele af luftrummet i Europa og stoppede mange tusinde flyvninger i april. Noget lignende er sket dog i mindre omfang igen i maj. Mandag blev 1000 flyvninger indstillet på grund af asken.

IATA anerkender, at et nyt system skal udvikles, eftersom akse er en ny udfordring for flytrafikken.

- Men det er absolut utilgiveligt, at de europæiske regeringer ikke hurtigt og kollektivt viste lederskab, siger IATA-chefen.

/ritzau/AFP