Britta Schall Holberg (V) er træt af DF's værdipolitiske dagsorden. - Se bare, hvordan Søren Pind har talt i sagen om professor Marlene Wind!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Britta Schall Holberg (V) er træt af DF's værdipolitiske dagsorden:
 
- Og Pia Kjærsgaard skal ikke kalde mig bagsædepolitiker! Nu var det Birthe Rønn Hornbech (V), der kom først og kaldte Pia Kjærsgaard for "udansk".
 
Efter Kjærsgaards skarpe angreb på især tyskerne i forbindelse med grænsesagen.

Men ellers var ballet blevet åbnet fra Hagenskov Gods på Fyn, hvor folketingsmedlem og forhenværende minister Britta Schall Holberg (V) også havde fået nok. Og det har hun haft længe. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Det har generet mig i de 10 år, vi har arbejdet sammen med DF, at det var dem, der dikterede værdidebatten. For vi kommer ned på for lavt et niveau, vi nivellerer os selv. Også i udlandets øjne, siger Britta Schall Holberg til Fyens Stiftstidende.

- DF må have alle de synspunkter, det vil. Men vores problem i Venstre bliver, at vi bliver fedtet mere og mere ind, fordi DF har haft så meget at sige. Se bare, hvordan Søren Pind har talt i sagen om professor Marlene Wind!

Debatten efter grænse-sagen, særligt Pia Kjærsgaards kronik i Politiken, hvor hun trak nazi-kortet, blev dråben for Brittta Schall. Og det kunne være undgået, hvis Lars Løkke havde udskrevet valget, mener hun.

- Jeg havde sådan håbet, at vi havde fået det valg, så vi kunne tale om hele pakken. Og ikke som nu, hvor den pakkes ud i enkeltdele. Jeg forstår, at DF skulle have noget for at være med til efterlønsreformen, og derfor kan jeg leve med grænseaftalen, men ikke med den efterfølgende debat.

Sagen om Marlene Wind, som nu er trukket ud af den offentlige debat, var endnu en dråbe for Schall Holberg:

- Under Muhammed-krisen sagde vi, at vi gerne måtte håne og drille andre. Og da Marlene Wind så sagde "valgflæsk", ville Pia Kjærsgaard ikke hånes. Jamen, så kommer mit liberale hjerteblod i kog. Det kan da ikke være sådan, at dem, vi ikke er enige med, bare skal holde kæft, siger Britta Schall Holberg til Fyens Stiftstidende.

Pia Kjærsgaard har kaldt hende "bagsædepolitiker" og beskyldt hende for at tale EU's sag. Til det første siger Schall Holberg, at hun har været længere i politik end "den dame", til det andet:

- I Venstre er vi globale. Vi er EU-tilhængere og vi er internationale. Og vi er altså nogle, der føler et ubehag ved at blive ekskluderet fra det internationale selskab. For sandheden er jo, at EU-debatten har ligget stille i dette land i de seneste 10 år på grund af samarbejdet med Dansk Folkeparti, siger Britta Schall Holberg til Fyens Stiftstidende.

Synes du, at Pia Kjærsgaard gik for vidt, da hun trak nazi-kortet overfor tyskerne?

Skal V og K skal tage afstand fra DF? Eller havde Pia Kjærsgaard ret i sin kritik af tyskerne i debatten om grænsekontrollen?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. i morgen.