Mange virksomheders personalepolitik står og samler støv, mener HK/Privat, der tvivler på ny opgørelse fra Dansk Industri.
Mange virksomheders personalepolitik står og samler støv. Det mener den faglige organisation HK/Privat, der sår tvivl om en ny undersøgelse på området fra Dansk Industri.Ifølge Dansk Industri har 75 procent af virksomhederne meldt tilbage, at de har en personalepolitik.
- Vores opfattelse er, at der desværre er færre virksomheder, som har en personalepolitik, end opgivet i denne undersøgelse. Især små og mellemstore virksomheder har ingen personalepolitik, siger Kurt Bosse, samarbejdskonsulent ved HK/Privat.
Han peger på, at virksomheder, hvor personalepolitikken er sat på hylden, ikke får taget fat på vigtige spørgsmål som mobning, stress, ligestilling og seniorpolitik.
/ritzau/