Heather Mills McCartney vil ikke finde sig i at blive kaldt prostitueret. Derfor går hun til kamp mod avisen News of The World.

Da Heather og Paul McCartney gik fra hinanden i maj, gav de medierne en stor del af skylden for bruddet.

Dog har intet slået mediernes afsløringer, som efter separationen. 38-årige Heather er nemlig blevet hængt voldsomt ud i medierne i den senere tid.

Men nu har hun fået nok. Efter at den britiske skandaleavis News of the World levende har beskrevet, hvordan en ung Heather Mills levede som luksusprostitueret for arabiske rigmænd, er det nu slut for Heather med at vende den anden kind til.

Hendes advokater har nemlig tirsdag oplyst, at de vil sagsøge den britiske avis, som hævder, at hun både havde gruppesex samt sex med andre kvinder. Retssagen starter, så snart Heather McCartney er frisk nok og 'føler sig stærkere', som advokaterne udtrykker det.

Meget krænkende
- Heather er meget ulykkelig over artiklen, som er usand og højest krænkende. Hun er gået betydeligt ned i vægt, får angstanfald og har fået søvnproblemer, hed det i en erklæring fra advokaterne.

News of The World er avisen, som blandt andet afslørede David Beckhams affære med Rebecca Loos. De går lige til stregen og har derfor advokater til at godkende alle deres historier - hvilket også har været tilfældet med Heathers historie. Så noget tyder på, at det bliver en rigtig advokat-krig.

Heather og sir Paul skal også finde et skilsmisse-forlig. Jurister vurderer, at McCartney må betale Heather op til en fjerdedel af sin formue på 825 millioner pund. Det vil svare til over 10 millioner kroner for hver eneste uge, Heather og Paul var gift.

rbj@bt.dk