I Ukraines næststørste by, Kharkiv, er borgernes nerver tyndslidte. Senest er raketter, som kan ødelægge hele nabolag, landet i byen.

Men de er ikke eksploderet. I stedet har raketterne, der er på størrelse med en voksen mand, boret sig ned i asfalten i midten af byen.

På et af de ubegribelige fotos ser man en mand stå og tage billeder af den ueksploderede raket midt i fodgængerfeltet.

B.T. har krydstjekket lokationen på billederne med en lokal ukrainer, som bor få kilometer væk.

Han oplyser, at der er meldinger om flere ueksploderede raketter, som ifølge B.T.s oplysninger er af typen BM-30 Smerch.

I løbet af natten har luftalarmer og eksplosioner igen rystet Kharkiv, hvor ukraineren Evgeny bor med sin familie.

På andendagen for den russiske invasion fortæller han til B.T., at han i skrivende stund ligger på gulvet i sin lejlighed.

Han har hørt høje eksplosioner og fået meldinger om raketter over byen fra ukrainske sociale medier.

Evgeny tager ingen chancer.

Foto fra lyskryds i Kharkiv, hvor en ueksploderet raket er landet.
Foto fra lyskryds i Kharkiv, hvor en ueksploderet raket er landet.
Vis mere

I Ukraines hovedstad melder flere medier om skudsalver i Kievs regeringskvarter, mens Rusland benægter angreb på Kiev.

Du kan følge med i B.T.s livedækning af krigen HER.