Den saudiarabiske prinsesse Hassa bint Salman er torsdag kendt skyldig i at have beordret sin livvagt til at overfalde en håndværker, der arbejdede i hendes luksuslejlighed i Paris.

Prinsessen, der er søster til Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, er blevet idømt 10 måneders betinget fængsel.

Hun er dømt for at gøre sig medskyldig i vold og for at medvirke til at tilbageholde en person mod hans vilje.

Håndværkeren har fortalt politiet, at han fik bundet sine hænder af livvagten. Herefter blev han slået og sparket og tvunget til at kysse prinsessens fødder.

Årsagen var, at hun mente, at han havde filmet hende med sin telefon.

Opdateres...

/ritzau/Reuters