Fagre nye verden. Om fire år kan du formentlig tage en elektrisk lufttaxi, med plads til fire passagerer, hvis du skal på en lille rejse i Malaysia eller Singapore. Og taxien letter og lander lodret!

Det er i hvert fald AirAsias plan. De har på lutfartsmessen i Singapore offentliggjort planer om en lavpris-lufttaxi i Sydøstasien.

AirAsia har netop underskrevet en aftale med leasingfirmaet Avolon om at lease mindst 100 eltaxier af typen Vertical Aerospace VX4, der er bygget af et firma med hovedkvarter i Bristol i England. Det skriver Reuters.

Firmaet er grundlagt af ingeniøren Stephen Fitzpatrick i 2016, og det har brugt de sidste fem år på at bygge VX4-flyet.

Her ses flyet på landjorden, som en tegner ser den.
Her ses flyet på landjorden, som en tegner ser den. Foto: https://vertical-aerospace.com/
Vis mere

Tony Fernandes, der er chef for AirAsias moderkompagni Capital A, siger at man kan begynde at flyve med de små maskiner i 2025. Det kræver dog at myndighederne i Malaysia og Singapore godkender det.

Ifølge ham vil det være muligt at booke en tur via AirAsias mobilapp. Det bliver muligt at booke en tur, som ikke vil blive særligt dyr.

Ligesom selskabet har gjort med de store fly, vil lufttaxierne være prismæssigt i stil med de normale taxier, som kører rundt på vejene. Prisen afhænger af, om flyet bliver fyldt op med de fire passagerer.

»Vi har ikke gjort dette her, for at det skal være et eksklusivt produkt,« fortæller Tony Fernandes til reportere. »Vi vil have enhver til at benytte dette produkt.«

Leasingselskabet Avolon, der har hovedkvarter i Dublin i Irland, afgav sidste år en ordre på 500 af den eldrevne VX4-maskine hos Vertical Aerospace.

VX4-flyet er en type med plads til fire passagerer foruden en pilot. Den kan lette og lande horisontalt og kan flyve omkring 160 kilometer på en opladning af batterierne.

Den udleder ingen skadelige stoffer og er næsten stille, når den flyver.