Opdatering: Kort før klokken ni er oprydningen på stedet afsluttet, og alle vognbaner igen farbare. Der er dog stadig kø på strækningen.

Et uheld på Helsingørmotorvejen i retning mod København giver problemer for myldretidstrafikken torsdag morgen.

Der er i øjeblikket massiv kø, og bilisterne opfordres til at finde alternative ruter.

Det skriver Vejdirektoratet og P4 Trafik.

Uheldet er sket på strækningen mellem Hørsholm og Lyngby mellem afkørsel 13 Gl. Holte og afkørsel 14 Nærum.

Umiddelbart efter uheldet var venstre og midterste spor spærret, og trafikken blev ledt forsigtigt forbi uheldsstedet i nødsporet.

Vejdirektoratet oplyser, at rejsetiden kan være forlænget med helt op til 40 minutter.

B.T. følger trafiksituationen hele morgenen...

Andre læser også