Det er notorisk kendt, at tennisspillerne Maria Sharapova og Victoria Azarenka stønner og skriger højt, når de spiller, men nu har de tilsyneladende fået en ekstra dame ombord i skrigebåden.

Og det er måske en endnu større en af slagsen, end der før er set.

Navnet er Aryna Sabalenka, og hun er en 19-årig hviderusser, der tiltrak sig en del opmærksomhed under førsterunde i Australian Open, fordi hun skreg publikum i sænk på Rod Laver Arena.

LÆS OGSÅ: Wozniacki gjorde sensationelt comeback: Faderen var mundlam efter vanvidskamp

Den megen skrigeri tiltrak sig stor opmærksomhed på Twitter, blandt fans, tennisstjerner og journalister. Og Aryna Sabalenkas modstander i førsterunde, Ashleigh Barty, der i øvrigt også vandt kampen, havde også en kommentar til skrigeriet efter kampen.

19-årige hviderussiske Aryna Sabalenka 
19-årige hviderussiske Aryna Sabalenka  Foto: PETER PARKS
Vis mere

»Vi vidste godt, det ville blive sådan, men det var nok lidt voldsommere, end jeg havde ventet. Men det irriterede mig ikke. Hvis noget så småt kan irritere dig, så er det et tema i sig selv,« sagde Ashleigh Barty.

LÆS OGSÅ: Wozniacki leverer vanvittigt comeback og sejrer i Australien

WTA har ellers tidligere gjort det kart, at man vil uddanne den nye tennis-generation til ikke at skrige og stønne på banen.

Men Aryna Sabalenkas skrigeri har alligevel endnu engang sat skub i debatten omkring, hvordan hovedsageligt kvindelige tennisspillere agerer på banen.

'Jeg elsker alt ved Sabalenkas spil undtaget alt den stønnen, der overskygger for så meget andet. Vildt fedt og stærk tennis,' skrev tennisjournalist fra New York Times Ben Rothenberg.

'Sabelenka har 347 måder at stønne på. Hvilket talent.' skrev den tidligere tennisstjerne Pam Shriver.

'Godt spil Sabalenka, men noget skal der gøres ved den stønnen og skrigen på banen. WTA gør noget,' skrev den tidligere tennisspiller og nuværende tenniskommentator Todd Woodbridge.