Det er fire et halvt år siden, at den danske rigmand Jan Bech Andersen bankede på døren i Brøndby med en pose med 65 mio. kr. i hånden.
Det blev startskuddet til fire et halvt – til tider hektiske – år, hvor Brøndby fra at være et hold, der reddede superligatilværelsen på allersidste spilledag, nu er tilbage i toppen af dansk fodbold. Brøndby er Brøndby igen. Klubben er gået tilbage til det, der fungerede så fremragende i guldæraen, og det er ifølge Jan Bech Andersen den simple opskrift på, hvordan man vækkede en kæmpe, der nåede at slumre i næsten 10 år.
Vinderkulturen og foreningstanken, der kendetegnede vestegnsklubben op gennem 1980erne og 1990erne, blev år for år mere og mere udtyndet. Og de tidobbelte danske mestre var kommet så langt væk hjemmefra, at klubben til sidst ikke vidste, hvor den selv var.
»Man har altid snakket meget om kultur i Brøndby, men jeg mener, at det var Daniel (Agger, red.), der sagde, at han ikke kunne kende Brøndby, da han vendte tilbage,« fortæller Jan Bech Andersen til BT.
Den 49-årige Greve-rigmand, der har tjent en imponerende formue i shipping-industrien, tog til Brøndby for at genrejse den klub, hans fodboldhjerte bankede så hårdt for. Han ville have Brøndby-ånden tilbage – og det jo før, jo bedre. Men Jan Bech Andersen fandt hurtigt ud af, at turen tilbage til fortidens storhed snarere var et maraton end en sprint.
»Det er jo en verden, hvor alle tuder én ørerne fulde af, hvor meget tålmodighed man skal have. At ting tager tid. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg i begyndelsen lige skulle finde mig til rette i klubben. De folk, der var der, da jeg kom til, var ikke ansat af den nuværende bestyrelse inklusive mig. Det var en overgang fra en balancegang mod afgrunden til en fremtid, der skulle blive bedre. Det begyndte med syv kampe og tre point – alle var i chok. En sportslig sektor, der gjorde, hvad den kunne – men som var uden erfaring fra øverste hylde. Så der gik en del tid, inden vi fik kontrol over forretningen og fandt ud af, hvad Brøndby var for en størrelse. Den allerstørste udfordring var altså at forstå en meget kompleks forretning. Finde ud af, hvad det ene og det andet tandhjul gør, og forstå, hvilke knapper der skal skrues på. Det tog nogen tid, og der var ingen mirakelkur,« fortæller rigmanden, der også måtte justere tempoet på ambitionerne undervejs.
»Vi præsenterede Vision 2017 (en strategi, der skulle sikre økonomisk ligevægt i 2017, red.) med de bedste intentioner og naturligvis med den viden, vi sad med. Men i bagklogskabens klare lys var den baseret på tal og budgetter, som simpelthen var for urealistiske og for optimistiske i forhold til, hvor vi var som virksomhed. Derfor påbegyndte vi arbejdet med strategi 6.4 (en plan med seks punkter, der skulle føre Brøndby tilbage på sporet, red.) allerede i 2015. Det stod nemlig lysende klart, at det krævede en markant ændring, hvis Brøndby skulle bringes tilbage til fordums styrke.«
Gennembruddet kom ifølge Jan Bech Andersen, da han i sommeren 2015 ansatte Troels Bech som ny sportsdirektør. Fynboen med den velsmurte tunge havde ellers ’kun’ erfaring som træner i forskellige superligaklubber, men Brøndby-storaktionæren så et uudforsket potentiale.
»Den ansættelse var utrolig vigtig. En meget brugt frase i alle forretningssammenhænge handler om, hvor vigtigt det er at sætte sit eget hold. Ansættelsen af Troels var den første betydningsfulde ansættelse, vi som ny bestyrelse foretog i Brøndby. Han har været og er en nøgleperson. Det samspil, der er mellem ham, mig og resten af bestyrelsen, har været utrolig vigtigt for projektet. Troels er intelligent, en vanvittig god kommunikator og en god lytter – en sand fornøjelse,« lyder det fra Jan Bech Andersen.
Og med Troels Bech som makker kunne Jan Bech Andersen tage det næste vigtige skridt på vejen tilbage til det gamle Brøndby. Det skridt, der endte med tyske Alexander Zornigers indtog i Brøndby.
»Vi sidder i 2015 og ser, at projektet rent sportsligt ikke rigtig udvikler sig. Spillerne flytter sig ikke – dog med få undtagelser som Riza (Durmisi, red.) – og vi vinder kampe primært på individuel kvalitet. Der var en konstant udskiftning i spillertruppen, hvilket er dyrt på alle parametre. Det stod lysende klart, at vi ikke kunne nå vores målsætninger på den lange bane. Og det var tydeligt, at hverken Thomas Kahlenberg eller Daniel Agger kunne blive ved med at spille, men deres kvalitet gjorde, at vi kunne holde os flydende i øjeblikket. Og her spurgte vi os selv, hvordan Brøndby spillede, da klubben var på sit absolut højeste. Hvad var filosofien? Og det var et stærkt presspil. Det er ikke raketvidenskab – vi gik bare tilbage til de gamle dyder,« siger Jan Bech Andersen og fortsætter:
»Og så gav bestyrelsen Troels og mig mandat til at finde den rigtige mand til det projekt. Vi pakkede taskerne og tog på tur rundt i Europa, hvor vi havde samtaler med en del forskellige trænere. Men at vi – 7-9-13 – endte med at ramme den så godt, havde vi selvfølgelig ikke regnet med.«
I tyske Alexander Zorniger, der bl.a. kom med erfaring som cheftræner i Bundesligaen hos Stuttgart, fik klubben en mand, der kunne finde de gamle Brøndby-dyder frem. Og man fik samtidig en stærk mand ind, der ikke ryster på hånden – heller ikke i modgang.
»Intet ondt om de personer, der har været her tidligere. Lad os lige blive enige om, at alle gør, hvad de kan – og ingen er forpligtet ud over evner og erfaring. Punktum. Men her har vi fået en mand, der er fuldstændig bevidst om, hvad det er, han vil. Hvad det er, han kan. Hvor han er på vej hen. Og hvad det er, han gerne vil nå. Og det er han meget dygtig til tydeligt at kommunikere til omgivelserne. Han er meget ærlig over for sig selv og over for de mennesker, han arbejder med. Ingen er i tvivl om, hvad der skal foregå. Og sådan noget kan jeg personligt virkelig godt lide.«
Og ifølge storaktionæren har Zornigers tyske disciplin og ligefremme ledelsesstil også været med til at fremelske den kultur med hårdt arbejde og sammenhold, som Brøndby engang brystede sig af.
»Ikke alle bryder sig om at få så klar besked, men sådan er Zornigers facon – ærlig, ligefrem, saglig og altid konstruktiv. Jeg snakker en del med spillerne. Og ja, de kan godt blive lidt kede af det og lidt skuffede, når de får en klar melding fra ham. De er unge mennesker, og sjælen er til tider sart og sårbar. Men alle siger enstemmigt, at de bliver bedre og udvikler sig. Lige i nuet kan det være lidt hårdt, men alle kan se, at de er blevet bedre fodboldspillere, og at holdet spiller bedre. Og det kan alle mennesker i en performance-kultur virkelig godt lide. Lige nu synes jeg, at vi har en meget, meget homogen trup, hvor alle passer på hinanden og er bevidste om, at der skal hårdt arbejde til. Der kan og vil altid være øv-dage, men der er altid en tro på, at vi kan fighte os tilbage – og den kultur er jeg meget glad for og meget stolt af.«
Selv om Brøndby og Jan Bech Andersen på fire et halvt år har vendt nedtur til optur, har vejen budt på flere bump. Økonomien er ikke altid gået hånd i hånd med ambitionerne, og rigmanden har flere gange måttet holde klubben oven vande med økonomiske indsprøjtninger – i alt har Jan Bech Andersens engagement på Vestegnen kostet ham mere end 150 mio. kr. Samtidig har han måttet lægge ryg til pisk fra grupper af fans, når resultaterne har svigtet.
Men han har aldrig overvejet, om genrejsningsprojektet var pengene og energien værd.
»Nej, absolut ikke. Jeg har aldrig tvivlet på det her. Tværtimod. Jeg er jo den, der er mest eksponeret. Der er jo ikke andre end mig, der får smidt æg i hovedet og bliver stenet ude på parkeringspladsen, hvis det går skidt. Men de nedture, vi har haft og utvivlsomt får i fremtiden, motiverer mig bare endnu mere. Hver gang vi har været nede, har jeg fået den der ’vi skal kraftedeme vende det her’-attitude,« siger Jan Bech Andersen.
I marts 2016 røg bestyrelsesformanden ind i et hidsigt medieuvejr, da det kom frem, at han på et debatforum havde brugt sin søns brugerprofil ’Oscar’ til at udtale sig kritisk om den tidligere sportsdirektør Per Rud og den daværende cheftræner Thomas Frank. Det førte til, at Thomas Frank og dennes assistent, Claus Nørgaard, sagde op, og et par uger senere trak Jan Bech Andersen sig som bestyrelsesformand – syv måneder senere vendte han dog tilbage til bestyrelsen.
I dag har han lagt sagen bag sig og har ikke den store lyst til at kradse mere i den.
»Jeg lavede en fejl, og jeg står ved den. Det sker aldrig mere, og nu gælder det om at komme videre,« lyder det kontant fra rigmanden.
For ham og Brøndby handler det også om at se fremad. Først til aftenens topkamp hjemme mod FC Nordsjælland, hvor det ’hjemvendte’ Brøndby IF for første gang i mange år skal forsvare Superligaens førsteplads.
»Vi har flyttet os og har fået en stærk kultur tilbage. Det ligger mig meget på sinde – og når Daniel (Agger, red.) besøger os næste gang, er jeg sikker på, han vil se, at tingene er forandret,« fastslår Jan Bech Andersen.
