Der er store følelser på spil i debatten om de vilde heste, der løber rundt bag hegn i Mols Bjerge.
De er nemlig en del af et 'vild natur'-eksperiment, der betyder, at dyrene tager på om sommeren, når føden er rigelig, og taber sig om vinteren, når føden er knap.
»Jeg bliver vred. Og vil ikke finde mig i det. Jeg bliver harm. Væmmes. Det er dyremishandling.«
Sådan lyder 55-årig Dorthe Brauner Jensens reaktion på det såkaldte 'rewilding'-eksperiment, som vil genskabe vildt natur, der ellers er gået tabt i Danmark, i Mols Bjerge.
Hun er en af modstanderne af Molslaboratoriets projekt, som tydeligvis vækker stærke følelser hos folk, der mener, at dyrene mishandles ved at overlade dem til sig selv – og dermed sulte.
Molslaboratoriet fører selv tilsyn med hestene i området, men de fodrer dem ikke. Dog tager de dem ud af flokken, hvis det er nødvendigt.
»Noget er gået galt i vores samfund, når vi ser så magre kalve med bylder i panden gå rundt bag et hegn,« konstaterer Dorthe Brauner Jensen.
For hende handler det om moral, etik og medmenneskelighed. Derfor har hun flere gange anmeldt Molslaboratoriet.
»Man skal behandle dyr ordentligt, og det gør vi ikke ved at lave en systematisk udsultning af dyr,« siger hun.
Dorthe Brauner Jensen beskriver sig selv som »dyreelsker«. Det samme gør Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
De begge ønsker det bedste liv for hestene. Om det så er med eller uden fodring fra mennesker, kan de ikke blive enige om.
For godt nok forstår Ejrnæs de følelsesmæssige reaktioner, der hærger debatten, fordi vi identificerer os med dyrene. Men i hans øjne er det et udtryk for en »vild fremmedgørelse«:
»I mine øjne er det et nej til vild natur at være modstander af projektet, fordi lidelse og død er en del af netop vild natur. Og det har det altid været. Vi har bare lukket øjne for, at det er det, vi mennesker kommer fra.«
Det lyder barskt. Og det medgiver Rasmus Ejrnæs da også. Men hvad der er endnu mere barskt, er at fratage dyrene deres naturlige adfærd, mener han:
»For at undgå død og lidelse for dyr i vores varetægt plejer vi at sterilisere eller aflive dyrene. Vi skruer ned for livet og gør dyrene til ædemaskiner uden adfærd, og dernæst slagter vi dem,« forklarer Ejrnæs.
Men hvordan hænger fodring af dyr og fratagelse af naturlige instinkter sammen?
»Når dyr har det godt, så parrer de sig, og det er skruen uden ende. Så for at overholde loven og sikre, at ingen dyr sulter, må man på et tidspunkt tage dyr ud. I 2016, 2017 og 2018 var der mad til, at alle dyr kunne klare sig om vinteren, men i 2019 måtte man fjerne 41 ud af 77 dyr sidst på vinteren, hvor de i et økosystem ville dø helt naturligt af sult,« forklarer Ejrnæs og fortsætter:
»Hvis du fodrer dem, så vil de blive ved med at parre sig. Og det er ligesom at tisse i bukserne, fordi de vil blive ved med at blive flere. Derved smadrer man økosystemet og løser ikke problemet, som er, at der er flere dyr, end der er føde til.«
I Danmark er det nemlig ulovligt at lade dyr sulte eller lade dem dø af sult. Og det undgår man, ifølge ham, på to mulige måder:
»Den første er at aflive, som vi gør i dansk landbrug. Hvis vi ikke gjorde det, ville det vælte ud af skorstenen med grisebasser. Og hvis man afliver i sådan et projekt, så undgår man, at de dør af sult.«
»Den anden mulighed er at sterilisere dyrene, så de ikke parrer sig, så de ikke bliver for mange.«
Ifølge Ejrnæs er vi altså tilbage til, at vi fratager hestene deres liv, fordi vi vil undgå død og lidelse. Og han er ikke i tvivl om, hvad det bedste liv for en hest er:
»Det er at give hestene et frit liv, hvor de kan socialisere sig i flokken og selv finde føde – fremfor at stå i en stald og blive tæmmet. Hvis man spørger hestene, hvad de helst vil, så mener jeg, at de ville svare, at vi skal blande os udenom deres liv. Også selvom de vil dø af sult om vinteren, som de har gjort i millioner af år.«
Ifølge Bo Skaarup, museumsdirektør for Naturhistorisk Museum Århus, modtager de mange anmeldelser og klager, der kommer fra foreninger og privatpersoner, som ikke ønsker etableringen af projektet:
»Vi ønsker ikke at kommentere dem, men jeg vil dog gerne pointere, at vi bestemt anerkender alle menneskers ret til at udtrykke deres bekymring. Vi indgår gerne i dialog med alle, blot det sker på ordentlige vilkår. Og vi forbeholder os også ret til at udføre museets arbejde med indsamling, forskning og formidling i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning,« siger museumsdirektøren.
B.T. er blevet bekendt med, at modstandere af eksperimentet fodrer hestene i Mols Bjerge. Kender du til sagen? Så tip os her.
