Alt var ved det fineste, da Kennet Schou Døssing, konen Annika og to venner i søndags satte ægteparrets båd i vandet ved sydvestsjællandske Stigsnæs.
Pinsesolen viste sine smukke stråler, mens Kennet satte kurs mod Korsør for at hente en af vennernes kæreste, der også skulle nyde aftenens bådtur.
Men fire timer senere - klokken 23.03 - ringende Kennets telefon op til alarmcentralen, og fra den 34-årige mands mund lød en besked, der ikke var til at misforstå:
»Vi har brug for hjælp. Nu!«
Cirka en kilometer fra kysten i Skælskør lå Kennet, Annika og de tre venner nemlig i det kolde vand og holdt sig fast til bunden af båden, der var kæntret. I bælgravende mørke.
For at forstå hvordan det kunne gå så galt, skal vi skrue tiden et par timer tilbage.
I den hvide motorbåd sejlede Kennet og resten af gruppen altså afsted mod Korsør Havn ved 19-tiden, hvor vennens kæreste efter planen blev hjulpet ned og til de fire andre.
Herefter satte de kurs hjemad igen, og der er det nemmest at sejle et godt stykke væk fra land for så at rette kursen syd mod Stigsnæs.
Men da båden befandt sig cirka én kilometer fra land ved Skælskør tæt på Stigsnæs, lød det pludselig fra vennen Daniel:
»Kennet. Der er noget galt.«
Da han vender sig om, ser han det, de færreste skibskaptajner drømmer om.
»Daniel sidder med vand til anklen, så jeg siger: Det vand skal ud lige nu,« fortæller Kennet Schou Døssing til B.T.
Mens vennerne forsøger at skovle vandet ud, agerer Kennet hurtigt. Han ved, at sådan en situation kan ende galt, så han sætter hurtigt gang i motoren for at sejle tættere på land, hvis nu det værste scenarie ville udspille sig.
I 30 sekunder arbejder motoren for fulde gardiner og får dem tættere på Skælskør, men pludselig har den slugt så meget vand, at den slukker.
Og så går det galt.
Uden fremdrift og med store mængder vand i båden begynder der at vælte mere havvand ind, og Kennet tænker med det samme, at han skal have fat i sit nødblus.
Men så sker det på et splitsekund. Båden kæntrer, og de fem ryger alle under vand.
Kennet får ikke fat i sit nødblus, og ingen når at tage redningsveste på.
Til de fem personers held - midt i alt uheldet - er båden synkefri, så de kan alle holde fast om dens kant for at holde sig over vandet.
Men så kommer det næste alvorlige problem.
Hvordan skal de få hjælp? De ligger cirka én kilometer fra Skælskør, og solen er gået ned, så der er nærmest ingen både på vandet til at opdage dem.
Kennet, der har sejlet i mange år, vender situationen i sit hoved, mens konen kæmper for at holde fast i båden.
»Jeg overvejede et kort øjeblik at give slip på båden, fordi det var så hårdt. Jeg havde ikke lyst til at dø, og jeg ved, at de andre ville have fået mig op, men jeg havde meget svært ved at holde fast, og det gjorde ondt,« siger Annika.
Men så fik Kennet en vigtig idé.
»Jeg tænker 'hvad fanden vi skal gøre'. Og så tænker jeg pludselig, at jeg sgu da bare ringer til nogen,« siger han.
Kennets iPhone 10 ligger i hans lomme, der har været under vand i flere minutter, men til den 34-åriges ekstreme held lyser telefonen, da han finder den frem.
Med våde fingre og en våd mobil bliver det en flere minutter lang kamp at få 'swipet' til højre på iPhonen, men pludselig får Kennet mulighed for at trykke på 'foretag nødopkald', og heldigvis reagerer smartphonen på trykket.
Kennet, Annika og de tre venner er lettede, og kort tid efter ser de både med blå blink inde mod land, ligesom de også spotter en helikopter i luften.
Minutter senere bliver de fem personer i vandet reddet op af to civile brandmænd, der sejler dem ind til land, hvor tre ambulancer kører ind mod Slagelse Sygehus.
Deres kropstemperaturer er nede at ramme 32 grader, men heldigvis er tilstanden ellers stabil, og ud over et gigantisk chok er ingen kommet noget til.
I dag er Kennet og Annika stadig dybt berørte og sygemeldte fra arbejdet efter den ulykke, der så nemt kunne være gået endnu mere galt.
»Hvis ikke min mobil havde virket, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde siddet her og talt med dig. Folk ville ikke være kommet forbi, så vi ville ikke være overlevet allesammen, hvis vi skulle prøve at svømme ind. Vi var meget heldige,« fortæller han.
Men hvad gik helt præcist galt?
Det ved Kennet ikke, og han har endnu ikke fået båden at se. Men skal han komme med et kvalificeret bud, så kan det enten være utæthed omkring motoren eller en løs bundprop, der har forårsaget, at båden pludselig blev fyldt med vand.
Og så ved han også, at han selv har begået fejl.
»Der er så mange ting, vi kunne have gjort anderledes, men den største fejl er, at vi ikke fik de redningsveste på. De lå i båden, og jeg kommer aldrig nogensinde til at sejle ud igen, uden at alle har dem på under hele sejlturen,« siger han og fortsætter:
»Det skal simpelthen være et lovkrav, at man skal have redningsveste på, når man sejler ud.«
Derfor har Kennet også været ramt af en altoverskyggende skyldfølelse de seneste dage.
»Det, jeg har det mest dårligt med, er, at jeg synes, det er mig, der har udsat fire mennesker for fare. Jeg føler, at jeg har sat de andres liv på spil, og den skyldfølelse var især voldsom den første dag, men det er blevet bedre nu.«
