Kan du se drivhuset bag hækken?
Det kan være svært at se, men som beskrevet i B.T. søndag har embedsmændene i Københavns Kommune set sig sure på husejeren Andreas Søndergaard, som har drivhuset stående i sin have.
Embedsmændene kræver det fjernet med henvisning til en 100 år gammel servitut.
Nu går en ekspert i rette med sagsbehandlingen fra kommunens side.
Se det vilde luftfoto: Andreas' have er reelt ubebygggelig:
»Embedsmændene i kommunen tager usaglige hensyn, hvilket de ikke må,« siger forvaltningsekspert Bente Hagelund.
Bente Hagelund henviser til, at kommunen ifølge et dokument truede den 36-årige Andreas Søndergaard og hans kæreste Pernille med, at de kun kunne få byggetilladelse til en ny etage på deres hus, hvis de fjernede drivhuset.
»Men kommunen må ikke på den måde blande de to sager sammen,« fortæller Bente Hagelund, der har skrevet lærebøger i forvaltningsret og er tidligere rektor for Folkeuniversitetet.
»Sammenblandingen af de to sager er et retssikkerhedsmæssigt problem, og min vurdering er, at der er tale om to forskellige sager, som kræver to afgørelser. Kommunen må ikke knytte dem sammen til at være en del af én og samme sag,« siger hun og fortsætter:
»Det er et usagligt hensyn, at forvaltningen på den måde forsøger at slå to fluer med et smæk. Altså sikre sig, at drivhuset fjernes som betingelse for at udstede byggetilladelsen,« siger hun.
Københavns Kommune kræver drivhuset fjernet på grund af en såkaldt vejudlægsservitut, som giver kommunen mulighed for at inddrage en del af grunden i tilfælde af, at vejen skal gøres bredere.
Derfor må der ikke opføres småbygninger som drivhuse, skure og legehuse på en stor del af grunden.
Københavns Kommune kom på sporet af det forbudte drivhus i forbindelse med, at Andreas Søndergaard og hans kæreste Pernille søgte om byggetilladelse til en ny tagetage.
Hvilket de fik i september 2023, men på betingelse af, at de fjernede drivhuset i haven, fremgår det af byggetilladelsen i sagen.
Bente Hagelund står ikke alene med kritikken. Tidligere formand for Emdrup Grundejerforening, Lennart Frandsen, mener, at der er tale om magtfordrejning.
»Sagerne skal holdes adskilte. Når man blander sagerne sammen, er der tale om magtfordrejning, og det kan ikke opfattes på anden vis, end at forvaltningen forsøger at true familien til at makke ret,« siger Lennart Frandsen, der har en mere end 40-årig karriere hos Ombudsmanden bag sig.
Andreas Søndergaard har nægtet at fjerne drivhuset, og parret har sammen med Emdrup Grundejerforening klaget. Sagen ligger lige nu til vurdering hos Planklagenævet.
Ifølge Bente Hagelund er det helt centralt for vurderingen af sagen, at kommunen ikke laver forskelsbehandling.
»Hvis kommunen ser igennem fingre med drivhuse og småbygninger andre steder, men kun slår ned på enkelte husejere, når det tilfældigvis opdages, så er det i strid med det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip,« siger hun.
I et svar til B.T. henviser Teknik- og Miljøforvaltningen til det svar, den har givet til Planklagenævnet i sagen. Her er kommunen kort inde på anklagerne om magtfordrejning.
Kommunen henviser til, at den på et oversigtskort i sagen har har sat en rød streg over de bygninger, som ikke er omfattet af selve byggesagen vedrørende den nye etage. Der er en rød streg over drivhuset i oversigtskortet. I svaret forholder forvaltningen sig ikke specifikt til det, der står i byggetilladelsen.
