Den svenske verdensstjerne Robyn har lavet et samarbejde med bandet Röyksopp og sammen udgiver de nu mini-albummet "Do It Again".

Den svenske sangerinde Robyn boltrer sig efterhånden hjemmevant inden for mange genrer, men fandt i sin tid fodfæste inden for R&B-genren og popmusikken, da hun som meget ung storhittede over det meste af verden med numre som "Do You Know (What It Takes)" og "With Every Heartbeat". I de senere år har hun ikke været bange for at prøve egne kunstneriske grænser af og indgå i helt nye konstellationer. Blandt andet er hun med inde over på et nummer på landsmandinden Neneh Cherrys nye album "Blank Project"

Hendes vokal er uforlignelig og sammen med norske Röyksopp får hendes enestående karriere endnu en tand fremad på det helt nye mini-album "Do It Again". I øvrigt følges udgivelsen op med en turné, der blandt andet bringer hende til festivalen Northside i Aarhus i juni.

"Do It Again" bliver udgivet fysisk 26. maj, men du kan allerede nu lytte til det her.