Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på filosofi i hvedagen, så vores liv er til størst mulig glæde for os selv og andre.
Du kender formentlig legenden om Sisyfos. Han var en græsk kongesøn, som ifølge myterne forsøgte at snyde døden og derfor af guderne blev dømt til at trille en kæmpe sten op ad et bjerg til evig tid. Hver gang stenen når toppen af bjerget, falder den ned, og Sisyfos må begynde forfra. Det er derfra vi har begrebet ‘Sisyfos-arbejde’ om noget, som aldrig bliver færdigt.
Det er tough luck. Guderne kan være grusomme. Men set med en anden vinkel er Sisyfos ikke en tragedie, han er en hverdagshelt. Tålmodigt triller han stenen op, og så trisser han ned og begynder forfra. Det er hans lod i livet, og det udfører han, så godt som han kan. Han finder mening i det absurde.
I mindre målestok er det den situation, de fleste af os står i. Vi kan vælge at være ofre for de uretfærdigheder og forhindringer, som livet byder os, eller prøve at finde mening i dem. Vi kan ikke ændre fortiden og ikke altid omstændighederne, men vi kan ændre måden, vi ser dem på. Den filosofiske retning, som hedder stoicismen, handler groft sagt om at ‘make the most of it’, få det bedste ud af det liv, som er givet os. Hvis vi kan forvandle noget negativt til noget meningsfyldt, har vi bedre chancer for at leve i glæde.
Jeg er vokset op med filosofi, fordi det optog min far meget. Hans måde at se livet på var i høj grad stoisk, men eksistentialisterne med deres understregning af at være ansvarlige for vores valg og fravalg har også spillet en stor rolle. Han plejede at sige, at ‘nogle er sandsynligvis født til at vinde, nogle er sandsynligvis født til at tabe, men alle er født til at vælge’.
Til gengæld tilføjede han, at de valg, vi skal træffe gennem livet, ikke er lige lette for alle, for vores omstændigheder, forudsætninger og vilkår er forskellige. Når vi kæmper, vil de fleste af os have brug for andres hjælp, understregede han.
Min fars havde læst Kierkegaard. Han gav interessen videre til mig. Jeg er f.eks. meget inspireret af Kierkegaards begreb om ‘at træde i karakter’ - at vælge en personlig opfattelse og stå ved den i handlinger. Vi kan godt sige, at vi har nogle værdier, men livsværdier bliver de først, når vi også handler efter dem.
For mig er filosofien et kompas. Filosofferne diskuterer, hvad et godt liv er, og hvad det vil sige at være et godt menneske. Hvilke værdier forsøger jeg at leve efter? Hvor finder jeg motivationen til at gøre det rigtige? Det er spørgsmål, som formentlig altid har optaget mennesker, og derfor er det inspirerende og nogle gange provokerende at høre svarene fra de forskellige filosoffer. F.eks. er stoikernes understregning af pligt og mådehold ikke populær i en tid, hvor vi hellere vil rette os efter, hvad der i øjeblikket føles godt for os selv, end hvad der er godt i det lange løb og store regnskab.
Vi glemmer, at vores instinkter tit er forkerte. Vi husker den gang, hvor vi havde på fornemmelsen, der ville ske noget slemt, og det så skete. Vi glemmer de 99 andre gange, hvor vi også havde det på fornemmelsen, men intet skete. Her kan stoikernes insisteren på fornuft og at give følelser og fornemmelser et realitetstjek være en hjælp.
Nogle gange når jeg skal tage mig sammen, husker jeg mig selv på, at jeg er en overlever. Det er du også. Vi er resultatet af 10.000 generationers genetiske udvikling. Og nogle gange ser jeg de 10.000 generationer, som har kæmpet for mig, linet up for mit indre øje. De kigger på mig. Ville de være tilfredse med den måde, jeg bruger mit liv på? De ville i hvert fald nok være chokerede over, hvad jeg kan finde på at opfatte som et problem.
Det er både et stort privilegium og et stort ansvar at være menneske i dag. Filosofferne kan hjælpe os med at leve, så vores liv er til størst mulig glæde for os selv og andre.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Du kender formentlig legenden om Sisyfos. Han var en græsk kongesøn, som ifølge myterne forsøgte at snyde døden og derfor af guderne blev dømt til at trille en kæmpe sten op ad et bjerg til evig tid. Hver gang stenen når toppen af bjerget, falder den ned, og Sisyfos må begynde forfra. Det er derfra vi har begrebet ‘Sisyfos-arbejde’ om noget, som aldrig bliver færdigt.
Det er tough luck. Guderne kan være grusomme. Men set med en anden vinkel er Sisyfos ikke en tragedie, han er en hverdagshelt. Tålmodigt triller han stenen op, og så trisser han ned og begynder forfra. Det er hans lod i livet, og det udfører han, så godt som han kan. Han finder mening i det absurde.
I mindre målestok er det den situation, de fleste af os står i. Vi kan vælge at være ofre for de uretfærdigheder og forhindringer, som livet byder os, eller prøve at finde mening i dem. Vi kan ikke ændre fortiden og ikke altid omstændighederne, men vi kan ændre måden, vi ser dem på. Den filosofiske retning, som hedder stoicismen, handler groft sagt om at ‘make the most of it’, få det bedste ud af det liv, som er givet os. Hvis vi kan forvandle noget negativt til noget meningsfyldt, har vi bedre chancer for at leve i glæde.
Jeg er vokset op med filosofi, fordi det optog min far meget. Hans måde at se livet på var i høj grad stoisk, men eksistentialisterne med deres understregning af at være ansvarlige for vores valg og fravalg har også spillet en stor rolle. Han plejede at sige, at ‘nogle er sandsynligvis født til at vinde, nogle er sandsynligvis født til at tabe, men alle er født til at vælge’.
Til gengæld tilføjede han, at de valg, vi skal træffe gennem livet, ikke er lige lette for alle, for vores omstændigheder, forudsætninger og vilkår er forskellige. Når vi kæmper, vil de fleste af os have brug for andres hjælp, understregede han.
Min fars havde læst Kierkegaard. Han gav interessen videre til mig. Jeg er f.eks. meget inspireret af Kierkegaards begreb om ‘at træde i karakter’ - at vælge en personlig opfattelse og stå ved den i handlinger. Vi kan godt sige, at vi har nogle værdier, men livsværdier bliver de først, når vi også handler efter dem.
For mig er filosofien et kompas. Filosofferne diskuterer, hvad et godt liv er, og hvad det vil sige at være et godt menneske. Hvilke værdier forsøger jeg at leve efter? Hvor finder jeg motivationen til at gøre det rigtige? Det er spørgsmål, som formentlig altid har optaget mennesker, og derfor er det inspirerende og nogle gange provokerende at høre svarene fra de forskellige filosoffer. F.eks. er stoikernes understregning af pligt og mådehold ikke populær i en tid, hvor vi hellere vil rette os efter, hvad der i øjeblikket føles godt for os selv, end hvad der er godt i det lange løb og store regnskab.
Vi glemmer, at vores instinkter tit er forkerte. Vi husker den gang, hvor vi havde på fornemmelsen, der ville ske noget slemt, og det så skete. Vi glemmer de 99 andre gange, hvor vi også havde det på fornemmelsen, men intet skete. Her kan stoikernes insisteren på fornuft og at give følelser og fornemmelser et realitetstjek være en hjælp.
Nogle gange når jeg skal tage mig sammen, husker jeg mig selv på, at jeg er en overlever. Det er du også. Vi er resultatet af 10.000 generationers genetiske udvikling. Og nogle gange ser jeg de 10.000 generationer, som har kæmpet for mig, linet up for mit indre øje. De kigger på mig. Ville de være tilfredse med den måde, jeg bruger mit liv på? De ville i hvert fald nok være chokerede over, hvad jeg kan finde på at opfatte som et problem.
Det er både et stort privilegium og et stort ansvar at være menneske i dag. Filosofferne kan hjælpe os med at leve, så vores liv er til størst mulig glæde for os selv og andre.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
