Et uheld skaber massiv kø på Den Fynske Motorvej i retning fra Odense mod Middelfart.

Der er sket et uheld sent formiddag fredag – og få timer efter skete der endnu et.

Køen er flere kilometer lang og snegler sig afsted med under 20 kilometer i timen. Man skal forvente forlænget rejsetid på op til en time.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikinformation.

Billeder fra stedet vidner også om, at der holder mange biler og venter på, de kan komme videre.

Der er ryddet efter de to uheld.

Det første uheld skete nær Hjallese, mens nummer to skete ved Odense SØ.

B.T. følger sagen.