Politiet har anholdt to mænd i forbindelse med den påsatte brand, der i fredags kostede en ung kvinde i 20'erne fra Greve livet. De to mænd fremstilles her til formiddag i retten i Holbæk.

Politiet konkluderede hurtigt, at den voldsomme brand, der brød ud i et lejlighedskompleks fredag, var påsat. Udover kvinden, der aldrig nåede ud af flammerne, så blev en anden kvinde kvæstet, da hun, i et forsøg på at redde livet, sprang ned fra tredje sal. Hun fik svære skader af springet.

Anklageren vi begære dørene lukket, når de to mænd skal fremstilles.

- Vi forventer, at de vil blive varetægtsfængslet i fire uger. Det er i hvert fald det, vi håber på, siger vagtschefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.