En tragisk ulykke fandt søndag formiddag sted under DM i faldskærmsudspring, da en 54-årig faldskærmsudspringer døde under en konkurrence.

Faldskærmsudspringeren blev efter at have modtaget hjertemassage erklæret død på flyvepladsen, hvor konkurrencen fandt sted.

Det er sjældent, at der sker dødsulykker i forbindelse med faldskærmsudspring i Danmark, forklarer sekretariatsleder i Dansk Faldskærms Union Nikolaj Larsen.

»Det er trist, når sådan noget sker. Heldigvis sker det relativt sjældent. Jeg har været i sporten i otte år, og det er anden eller tredje gang, jeg oplever et dødsfald. Det er altid trist, for det er jo typisk nogen, man kender,« udtaler han til B.T.

Herning Flyveplads. B.T.s reporter på stedet oplyser, at flyene efter ulykken blev på jorden. Ulykken skete i forbindelse med en konkurrence, hvor faldskærmsudspringeren skal ramme vand, inden han lander på jorden – den disciplin, man i faldskærmsverdenen kalder 'swooping' – oplyser politiet.

Vis mere

Faldskærmsudspring er med sekretariatslederens egne ord »en relativt lille sport«, hvor de fleste kender hinanden, og det er da også kun to dage siden, han selv talte med den omkomne springer.

»Det er kun to dage siden, jeg snakkede med ham. Jeg var ovre med certifikater til ham. Han havde forlagt sine. Så der snakkede jeg med ham,« siger Nikolaj Larsen.

Han forklarer videre, at den 54-årige var en god og erfaren springer, der ofte deltog i konkurrencer – omend han sjældent sprang om guldet.

Ifølge Nikolaj Larsen er havarikommissionen nu ude og undersøge ulykken.

Herning Flyveplads. B.T.s reporter på stedet oplyser, at flyene efter ulykken blev på jorden. Ulykken skete i forbindelse med en konkurrence, hvor faldskærmsudspringeren skal ramme vand, inden han lander på jorden – den disciplin, man i faldskærmsverdenen kalder 'swooping' – oplyser politiet.
Herning Flyveplads. B.T.s reporter på stedet oplyser, at flyene efter ulykken blev på jorden. Ulykken skete i forbindelse med en konkurrence, hvor faldskærmsudspringeren skal ramme vand, inden han lander på jorden – den disciplin, man i faldskærmsverdenen kalder 'swooping' – oplyser politiet.
Vis mere

Ligeledes er man ved at undersøge, hvem der var vidne til ulykken, da de kan få mulighed for krisepsykologisk behandling.

Der var ifølge sekretariatslederen 40-50 mennesker til stede, da ulykken indtraf.