Kevin Magnussen har prominent besøg i Haas-pitten, når Mexicos Grand Prix køres søndag.

Skuespiller Dar Salim, der i øjeblikket kan ses i DR´s nye søndags-serie 'Fred til Lands' og sanger Malte Ebert (tidligere kendt som Gulddreng) er taget den lange vej til Mexico City for at heppe på den danske Formel 1-kører.

»Jeg har været vild med Formel 1 i flere år, og forsøger at se alle træninger og løb på TV. Det er første gang, jeg er ’inden for portene’ på den her måde, og det er en vild oplevelse,« siger Dar Salim til B.T.

Malte Ebert er også Formel 1-fan, og han havde tidligere på året Kevin Magnussen med i sin musikvideo til sangen 'Loyal'. Se billedet fra pitten her:

Sanger Malte Ebert (t.v.) og skuespiller Dar Salim (t.h.) er taget den lange vej til Mexico for at heppe på Kevin Magnussen.
Sanger Malte Ebert (t.v.) og skuespiller Dar Salim (t.h.) er taget den lange vej til Mexico for at heppe på Kevin Magnussen. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

I musikvideoen medvirkede også skuespilleren Nicolaj Lie Kaas, der faktisk også har gæstet Kevin Magnussen og Haas-teamet. Det sket ved Belgiens Grand Prix i september.

Dar Salim og Malte Ebert skal i første omgang holde øje med den bagerste del af Formel 1-feltet, når starten går til Kevin Magnussen 100. grandprix (læs mere om den milepæl her).

Den danske racerkører har en startplacering helt nede som nummer 17, når går løs. Forrest holder Charles Leclerc efter en kontroversiel afslutning på lørdagens kvalifikation.

Søndagens grandprix i Mexico begynder kl. 20.10. Du kan følge det live her hos B.T.