Mens parret Irina og Morten Olsens nye hus i Nordsjælland er ved at blive gjort klar til indflytning, har de været udsat for indbrud.

»Jeg har så meget angst, når det kommer til sådan noget som indbrud. Folk, der kommer ind i mit hjem - jeg kan slet ikke håndtere det,« fortæller Irina i sin 'story' på Instagram.

Det er primært DJ Morten Olsens ting, der er blevet stjålet, blandt andet hans computer og andre ting fra hans studie, som er dyre og værdifulde, men også tøj, smykker og rigtig mange dokumenter.

»Jeg går en rundtur med Kasper, som skal hjælpe med mit glam-room, og opdager ikke noget til at starte med,« fortæller hun på sin 'story'.

DJ og musikproducer Morten Olsen og Irina Olsen gik fra hinanden i slutningen af 2017, men fandt sammen igen i juli i år, og har nu købt hus sammen.
DJ og musikproducer Morten Olsen og Irina Olsen gik fra hinanden i slutningen af 2017, men fandt sammen igen i juli i år, og har nu købt hus sammen. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Reality-stjernen, der er kendt fra blandt andet 'Divaer i junglen', lægger ikke mærke til noget, før Morten spørger, hvorfor tingene ligger mærkeligt.

»Det var, som om jeg ikke ville acceptere det, der var sket,« fortæller hun.

»Det er ikke så meget de ting, der er blevet stjålet, men det er meget ubehageligt, at nogen har været inde i vores hjem. Jeg har ikke prøvet den her kvalmende følelse før, som man får, når det går op for en, hvad der er sket. Det slår en lidt ud.«

Selvom parret godt ved, hvordan tyvene er kommet ind og ud og får sat et omfattende alarmsystem op, så gør det stadig Irina Olsen urolig og rejser spørgsmål som: 'kommer de tilbage igen?' og 'var det planlagt?'

Læs også: Dansk kendis-par går fra hinanden efter alkoholmisbrug:'Undskyld, mine to piger!'

Læs også: Irina og Morten har købt hus