Lyt til artiklen

Da sexolog Joan Ørting (55) var 38 år, besluttede hun sig for, at hun aldrig skulle have børn. Beslutningen fik hende til at 'føle en frihed', fortæller hun til TV2.

Hun havde dengang en alvorlig samtale med sig selv om, hvorvidt hun skulle have børn eller ej. Konklusionen på samtalen blev et nej – Joan Ørting ville bruge sit liv på en anderledes måde og satse hundrede procent på en karriere som sexolog. Det fortæller hun i TV2 Fri, skriver tv2.dk.

Den kendte sexolog drømte i sine yngre dage om et liv med børn, men hun har aldrig fortrudt sin beslutning.

Læs også:

»Jeg ville gerne have børn, ligesom alle andre kvinder, da jeg var i 20’erne. Og så alligevel, da jeg kom i 30’erne, så kom jeg i tvivl, om det var det liv, jeg skulle have, eller om jeg skulle leve et andet liv,« siger hun til TV2.

»Jeg begyndte at uddanne mig til sexolog, og så en dag, mens jeg cyklede, så prøvede jeg sådan virkelig at forestille mig ’Joan, du får ikke børn, du skal ikke have børn’. Og så følte jeg sådan en frihed, altså det der med ’Gud, jeg skal ikke have noget af nogen mand, jeg skal ikke have hans DNA eller hans stamceller. Jeg skal bare have det hyggeligt og sjovt med mænd’. Så ringede jeg op til min far og spurgte ham, om det var o.k., at jeg ikke fik børn. Og det støttede han mig i - at jeg skulle noget andet. Og så besluttede jeg mig for, at jeg ikke skulle have børn, at jeg skulle være sexolog og leve livet fuldt ud på den måde,« fortæller sexologen TV2-programmet.

Læs også:

Kort tid efter Joan Ørting havde taget den store beslutning, mødte hun Carsten Islington, som hun har været sammen med i 15 år. Da de mødtes var Carsten Islington 47 og Joan Ørting 40. Carsten Islington havde heller ingen børn, så det var bare de to.

Parret lever halvdelen af tiden på deres gård på Langeland. Den anden halvdel tilbringes på Christianshavn i København, hvor hun driver sit uddannelsessted for kommende sexologer, parterapeuter og selvværdsvejledere.

Læs også:

»Carsten havde været papfar nogle gange, så han havde ligesom været igennem det. Han havde en vis alder, han var 47, da vi mødte hinanden, jeg selv var 40. Så fik vi gården og dyrene og hinanden. Og så har vi alle eleverne og mine klienter – de er alle mine børn,« siger hun til TV2.