Den britiske sanger havde store overvejelser om at stoppe musikkarrieren, da han fik sit første barn.

Det fortæller han i et interview med den amerikanske radiostation SiriusXM.

»Jeg havde fri i et år, hvor jeg forsøgte at finde ud af, hvem jeg var, fordi jeg ikke havde spillet musik i et stykke tid. Og musik er nærmest hele min identitet,« siger han i interviewet og fortsætter:

»Så fik jeg min datter, og jeg tænkte: 'Det er det, jeg er. Jeg skal bare være far. Jeg skal ikke spille musik mere'.«

epa07656805 British singer and actor Ed Sheeran poses on the red carpet at the UK premiere of 'Yesterday' at the Odeon Luxe Leicester Square in London, Britain, 18 June 2019. The film is released nationwide in Britain on 28 June 2019. EPA/VICKIE FLORES
epa07656805 British singer and actor Ed Sheeran poses on the red carpet at the UK premiere of 'Yesterday' at the Odeon Luxe Leicester Square in London, Britain, 18 June 2019. The film is released nationwide in Britain on 28 June 2019. EPA/VICKIE FLORES Foto: VICKIE FLORES
Vis mere

Heldigvis for de mange fans verden over blev beslutningen kun ved tanken. Efter nærmere overvejelser var musikkarrieren også brugbar i forbindelse med opdragelsen.

»Jeg synes, at det er mere vigtigt for min datter at vokse op og vide, at hendes forældre har en god arbejdsmoral. Hun skal se, at de elsker at skabe noget og nyder deres job i stedet for at se på en far, der teknisk set er arbejdsløs,« siger han.

Og det løfte har verdensstjernen holdt.

Senest har den 30-årige sangskriver været aktuel med singlen 'Bad Habits', som er mere ovre i dance-genren.

Tidligere har han fire studiealbum bag sig. Det seneste, 'No. 6 Collaborations Project', fra 2019 bød på samarbejder med forskelligartede kunstnere som popidolet Justin Bieber, rapdronningen Cardi B og den elektroniske dubstep-dj Skrillex.