Red George Floyd.

Det er opgaven i et nyt iransk-produceret mobilspil, som hedder 'Save The Freedom.

George Floyd blev i maj 2020 dræbt af politibetjenten Derek Chauvin, efter han havde knælet på Floyds hals. Det ledte til store demonstrationer verden over i kampen mod racisme.

Man kan redde George Floyd ved at kæmpe sig gennem 30 opgaver med en stigende sværhedsgrad. I forsøget på at redde George Floyd skal man nedkæmpe fjender, som vil forsøge at dræbe George Floyd.

Og det har modtaget masser af kritik på de sociale medier.

»Er det her en joke,« er der en, der skriver på Twitter.

»Findes der noget, som folk ikke vil forsøge at profitere på?,« skriver en anden.

Spillet er blevet udviklet af det iranske paramilitær, 'Basij', det seneste år. Generalen for 'Basaj' udtrykte i september 2020 ideen om at udvikle et spil, hvor man redder sorte mennesker fra at blive dræbt af det amerikanske politi.

Det er dog ikke første gang, at der er nogle, som vil tjene penge på drabet på George Floyd.

For i juni 2020 annoncerede Amazon en børne t-shirt, hvor betjenten Derek Chauvin er afbilledet med en tilhørende tekst.

»Imod politivold.«

Derek Chauvin blev tilbage i foråret 2021 kendt skyldig i drabet på George Floyd.