I forbindelse med præsentationen af ‘vinterhjælp’-pakken fredag, stod det også klart, at regeringens forslag om et prisloft på el- og gasregninger er blevet vedtaget.
En 'redning', der reelt betyder, du gældsættes til staten og kan ende med en ekstraudgift på mange hundrede kroner om måneden i en årrække.
Prisloftet betyder nemlig, at den prisstigning, du bliver ramt af nu i forhold til prisen i 2021, kan afdrages over flere år.
Et helt tænkt eksempel er, at du i fjerde kvartal af 2021 skulle betale 5.000 kroner for din el- eller gasregning, og at du nu står med en regning på 10.000 kroner på grund af stigende priser.
De 5.000 kroner ekstra, du skal betale i år, vil du så kunne fastfryse og afdrage over flere år.
Men det handler om at passe på.
Regningen kan nemlig blive rigtig stor, viser beregninger fra Danske Bank, hvor der tages udgangspunkt i et elforbrug på 4.000 kWh om året og et gasforbrug på 1.840 kbm om året.
For elkunder vil en fastfrysning betyde, at hvis det sættes ud fra de nuværende priser på omkring fem kroner p kWh, vil du ende med at skulle afdrage 250 kroner om måneden i en årrække.
Er prisen otte kroner per kWh, som vi har oplevet i slutningen af august, vil det være 510 kroner om måneden.
For gaskunder vil en fastfrysning betyde, at hvis det sættes ud fra de nuværende priser på omkring 20 kroner pr. kbm, vil du ende med at skulle afdrage 190 kroner om måneden i en årrække, mens det vil være 760 kroner om måneden, hvis prisen er 34 kroner pr. kbm.
»Man skal virkelig tænke over, om man vil udsætte den her betaling. Er det omkring 500 kroner om måneden, du skal afdrage, kan det gøre et ret stort indhug i din økonomi,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank.
Generelt mener hun, at det klogeste er at gøre alt, hvad man kan, for at skære ned på sit forbrug.
»Man skal forsøge at indrette sig på en måde, så der er økonomisk balance. Man skal ikke satse på, at der kommer en masse hjælpepakker, det er ikke en holdbar måde at gøre det på,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
