Det har været et katastrofeår for danske elkunder.

For ifølge elbørsen Nord Pool endte den gennemsnitlige markedspris på en kilowatt-time (kWh) sidste år på 1,60 kroner Og med et gennemsnitligt elforbrug på 4.500 kWh for en almindelig husstand har det været en dyr affære.

Det skriver Finans.

Der er tale om en historisk rekord, hvor den almindelige husstand betalte 7.200 kroner alene for den rå el. Med moms op mod 9.000 kroner.

Sammenlignet med 2020 lød regningen på 'sølle' 1.125 kroner, hvor 2021 toppede regningen på 3.700 kroner.

Dermed har 2022 budt på den enorme ekstraregning på 5.300 kroner. En regning, mange danskere har kunnet mærke.

Heldigvis for mange er 2023 begyndt bedre for elkunderne, end hvis man sammenligner med sidste års uge 1. I år er den gennemsnitlige kWh-markedspris på 0,74 kroner, hvor den sidste år var på 1,00 kroner – en forskel på 26 procent.

Den billigere elpris skyldes blandt andet det milde vintervejr og blæsende start på året.

I en ny orientering fastslår Energistyrelsen imidlertid, at der er »betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kommende vintre«.

Elkontrakter for 2. og 3. kvartal handles da også til kWh-priser omkring 2,00 kroner. Dermed er kursen sat mod endnu et dyrt år for elkunderne.