Det vrimler med verdensstjerner til opgøret mellem Danmark og San Marino.

Men det er lige før, at de største af dem befinder sig på tilskuerrækkerne.

En af dem er den amerikanske filmstjerne Ted Danson, som B.T. fangede kort inden kampstart.

Du kan se interviewet i toppen af artiklen.

»Det er min første fodboldkamp. Jeg regner med at få en god stund med min familie. Og jeg kan forestille mig, at Danmark vinder,« lød det med et smil fra manden, der er kendt fra serier som Sams Bar, CSI og Curb Your Enthusiasm.

Ted Danson var ikke bleg for at erkende det. Han har faktisk på ingen måde forstand på det, torsdagen byder på.

»Jeg kender ingen spillere. Jeg ved ingenting. Absolut ingenting, desværre.« 

Den 75-årige stjerne har til gengæld bedre forstand på Danmark, hvor han har familie.

Og han elsker landet – spørgsmålet er så bare, om han bliver forelsket i spillet inde på det grønne græstæppe.

Hvad synes du om fodbold?

»Spørg mig på vej ud,« udbrød han til pressestandens store latter.

Du kan følge opgøret mellem Danmark og San Marino i B.T.s liveblog lige her.