»Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er »børnenes kontanthjælpsreform«.
Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da han tirsdag præsenterede en længe ventet aftale om et nyt kontanthjælpssystem.
Som en del af aftalen kan fattige familier fremover få 250 kroner om måneden til børnenes fritidsaktiviteter, så de, ifølge Hummelgaard, »kan gå til fodbold, komme til spejder og have råd til at få afholdt børnefødselsdage«.
Men aftalen får nu kritik fra flere sider for at være alt for bureaukratisk, en umyndiggørelse af forældrene – og for måske ovenikøbet slet ikke at hjælpe de mest udsatte børn.
»De børn, hvis forældre har allermindst overskud, er også nogle af dem, der vil have allersværest ved at håndtere sådan et system. Jeg frygter, at man rammer forbi de mest udsatte børn,« siger Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen.
Ifølge aftalen skal forældrene nemlig hver tredje måned sende bilag ind til kommunen for børnenes fritidsaktiviteter – ellers stopper pengene med at komme ind på kontoen.
Det er ikke en tilgang, som Ninna Thomsen hos Mødrehjælpen er stor tilhænger af.
»Vi må spørge os selv, hvad det næste skridt i den her tendens egentlig er. Tøjkuponer, så man er sikker på, forældrene får købt vintertøj? Madkuponer, som man kender det fra USA? Det her er udtryk for mistillid til forældrene,« siger Ninna Thomsen.
Hos Socialrådgiverforeningen tror man ikke, at det på nogen måde er realistisk, at de mest udsatte familier i Danmark skal sidde og gemme kvitteringer, og enten sende dem ind til kommunen digitalt eller gå ned på kommunen for at aflevere dem.
»Socialrådgiverne skal i hvert fald ikke sidde og kontrollere forældrene hver tredje måned. Det bliver noget værre rod. Det er ikke det, vi skal sidde og bruge vores tid på, når der er rigeligt at gøre med at hjælpe de udsatte familier i forvejen,« siger formand Mads Bilstrup.
Derudover er det lige nu uklart, hvordan kontrollen med, om forældrene sender bilag ind, mere konkret skal foregå – og hvor hård kontrollen skal være.
I aftalen står der nemlig, at udbetalingen bliver stoppet, hvis forældrene ikke afleverer bilagene hver tredje måned.
Men ifølge flere af ordførerne fra partierne bag aftalen er der blot blevet aftalt, at der skal laves en stikprøvekontrol.
»Vi håber i hvert fald ikke, at vi som socialrådgivere rent faktisk skal sidde og tjekke, om forældrene sender samtlige bilag ind. Det er alligevel helt urealistisk,« siger Mads Bilstrup.
Hos Venstre, der ligesom de andre blå partier står uden for aftalen, har man ikke stor tiltro til, at aftalen om fritidstilskuddet til forældrene kommer til at fungere i virkeligheden.
»Det her bliver lynhurtigt afsindigt dyrt i administration. Vi synes sådan set heller ikke, at staten skal gå ind og i mindste detalje diktere, hvad voksne mennesker på kontanthjælp skal bruge deres penge på,« siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen.
De Radikale, der er med i aftalen, havde hellere set, at forældrene fik de 250 kroner om måneden til børnenes fritidsaktiviteter uden krav om kontrol.
Når de alligevel er endt med at gå med til en ordning med kontrol, handler det om, at den såkaldte Ydelseskommission anbefalede en vis form for kontrol med tilskuddet, forklarer partiets beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
»Min klare opfattelse er, at vi har aftalt en stikprøvekontrol, så det kun er engang imellem, at nogle vil skulle gå ind og kigge på, om der er indsendt kvitteringer. Vi kommer til at kritisere det, hvis regeringen vil have mere kontrol end det,« siger Samira Nawa.
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Beskæftigelsesministeriet.
