En 56-årig mand er blevet dræbt af knivstik på en adresse i Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Politiet har anholdt fire personer i sagen.

Der er tale om en kvinde på 53 år og en kvinde på 30 år, samt 2 mænd på henholdsvis 33 og 24 år.

'De blev truffet på eller nær tilknytning til adressen', lyder det.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi arbejder derfor lørdag aften på en adresse på Markedsvej i Frederikshavn og forventer at være til stede på adressen gennem det meste af natten.

Politiet modtog anmeldelsen 16.46.

Søndag morgen oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen, at politiet har løsladt tre af de fire anholdte.

Den 53-årige er fortsat anholdt og vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør.