Der er opstået en nødsituation på det norskejede skib 'Ocean Viking', som har været på havet i næsten to uger med overlevende migranter, der er samlet op i Middelhavet.

Situationen om bord er desperat blandt en del af migranterne - blandt andet på grund af manglende mad.

Efter syv anmodninger om at komme i havn i den seneste uge og seks selvmordsforsøg i løbet af et døgn blandt migranterne om bord, er skibet erklæret i undtagelsestilstand af besætningen.

Mandskabet kan ikke hjælpe de 180 migranter på dækket hedder det.

Foto fra 'Ocean Viking'. Billedet her er fra 2. juni.
Foto fra 'Ocean Viking'. Billedet her er fra 2. juni. Foto: SHAHZAD ABDUL
Vis mere

Det skyldes, at 44 migranter forsøger at presse skibet til en havn.

De italienske myndigheder har truet med at beslaglægge skibet, hvis det lægger til kaj. Ifølge det norske medie VG har mandskabet forskanset sig og udtrykker 'ubehag' ved situationen.

'Ocean Viking' benyttes af Læger uden Grænser og hjælpeorganisationen SOS Méditerranée.

Skibet hentede torsdag 67 personer om bord fra en båd, som hovedsageligt havde mænd og unge fra Bangladesh og Marokko om bord. De blev torsdag samlet op omkring 100 kilometer fra den italienske ø Lampedusa.

'Ocean Viking'. Billedet her er fra den 25. juni.
'Ocean Viking'. Billedet her er fra den 25. juni. Foto: SHAHZAD ABDUL (arkiv)
Vis mere

Tidligere samme dag reddede Sos Méditerranée 51 mennesker fra en blå træbåd.

'Ocean Viking' sejlede 22. juni ud fra Marseille, efter at have ligget stille i mange uger på grund af coronapandemien.

En 38-årig nigerianer, Enyinnaya, der blev overfaldet og taget til fange i Libyen, da han rejste gennem landet med sin gravide kone, sad fredag på 'Ocean Viking'. Ved 'Porten til Europa' er han optændt af håbet om at finde sin kone igen, da hun formodentlig rejste videre fra Libyen i den tro, at hendes mand var død.

Den 38-årige blev samlet op fra havet tirsdag sammen med 46 andre migranter, efter at deres gummiflåde var kæntret.

I sit fangenskab blev Enyinnaya afkrævet en løsesum på over 17.000 euro (over 52.000 kroner). Da han kun kunne rejse en del af beløbet, måtte han arbejde for gidseltagerne som mekaniker. Hans prøvelser hos de libyske kriminelle varede i ni måneder. To af hans medfanger døde.

Efter at han kom på fri fod har det været en besættelse for ham at finde sin kone og sit barn, fortæller han.

»Hun troede formodentligt, at jeg var død. Masser af mennesker, troede, at jeg var død,« siger Enyinnaya, som sporede sin kone i Italien via Facebook.

Efter at have tjent penge var han på vej til Italien i håb om at finde hende. Han var om bord i den forliste gummiflåde, og han siger, at det var et mirakel at han blev reddet af 'Ocean Viking' efter tre dage og tre nætter på havet.