I juli fik den amerikanske skuespiller Christina Applegate, som de fleste kender som den sexede datter Kelly Bundy i tv-serien 'Vores Værste År', fjernet begge bryster som følge af kræft.

I starten af måneden medvirkede den 36-årige skuespiller i et stort kræftarrangement. Og i går vendte hun så tilbage til arbejdet.

De nye afsnit af serien "Samantha Who", hvor Christina spiller hovedrollen, skal optages. Og i begyndelsen af næste måned starter serien igen på amerikanske tv.

Både Christina Applegates mor og mormor blev ramt af kræft i brysterne. Og efter den alvorlige operation i juli, sagde Applegate:

- Nu glæder jeg mig bare til at få nogle rigtig lækre nye bryster.