Folketingets medlemmer har sikret sig, at deres egne gunstige pensionsregler tidligst kan blive ændret om tretten år - i 2024.
I dag kan man få op til 31.900 kr. om måneden i superpension, hvis man har siddet i Folketinget i 20 år og er mellem 60 og 65 år. Andre indtægter modregnes i praksis ikke.
Når den almindelige folkepensionsalder om 13 år gradvist hæves fra 65 til 67 år, forventer flere partiers ordførere, at folketingsmedlemmernes egen pensionsalder også hæves med to år - fra 60 til 62 år.
SE BILLEDERNE: Her er politikerne, der får super-pension
Men det er langtfra sikkert.
Det har partierne i Folketinget nemlig endnu ikke taget stilling til.
Den konservative gruppeformand Tom Behnke forventer dog, at starttidspunktet automatisk hæves til 62 år.
- Når vi på et tidspunkt sætter folkepensionsalderen op, vil Folketingets egne pensionsregler blive reguleret efter det. Det mener jeg, vi blev enige om i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006, siger Tom Behnke.
Men det står der ikke noget om.
Velfærdsforliget taler alene om ministre, borgmestre og statsrevisorer. Om folketingsmedlemmer hedder det ordret i forligsteksten: 'Reglerne for udbetaling af pension for medlemmer af Folketinget og medlemmer af Europa-parlamentet henhører under Folketingets præsidium'.
Per Clausen fra Enhedslisten mener, at det går for langsomt med at ændre reglerne.
Især hvis regeringen måtte komme igennem med sit forslag om at afskaffe efterlønnen.
- Vi skal have de samme vilkår som andre mennesker.
Hvis man går i gang med at hæve pensionsalderen for andre, skal det også gælde for os selv. Så kan det være, at politikerne får lidt større forståelse for almindelige menneskers livsvilkår, siger Per Clausen.
Enhedslistens forslag om at ændre folketingsmedlemmernes pension fik for nylig en ret ublid medfart. Kun hos De Radikale mødte man en vis forståelse.
Morten Østergaard forklarer: - Vi vil gerne se på reglerne.
Men det forudsætter, at vi får vedtaget tilbagetrækningsreformen.
- Ellers ikke, siger han.
