Av, av, av!
Lørdag aften var det lige ved at gå galt for Aqua på Jelling Musikfestival, hvor de indledningsvis kæmpede med teknik og publikum, men til sidst sejrede ved hjælp af et par afgørende faktorer.
Længe leve Aqua!
De danske verdensstjerner lever for tiden deres anden ungdom, efter at 'Barbie'-filmen sidste år skabte ny international hype om deres effektive popunivers.

Henover sommeren skal de både rundt i Europa og en tur til Mexico, men lørdag var de altså hjemme i Danmark som en slags opvarmning til deres forestående efterårsbrag i Jyske Bank Boxen og Royal Arena, og jeg tænker, de nok også selv havde ønsket sig en lidt anden optakt i Jelling.
For den sad sgu ikke helt i skabet …
Til tider fik de helt sikkert skabt en kæmpe fest.
Særligt René Dif er stadig en imponerende og utrætteligt indpisker, og da de til sidst gav los med 'Back To The 80's', 'Barbie Girl', 'Lollipop', 'Doctor Jones' og 'Roses Are Red' var succesen selvfølgelig hjemme.

De startede også veloplagt med 'Cartoon Heroes', en ny (nyere?) uptempo udgave af 'We Belong To The See', ligesom det havde en sjov chokeffekt at lade René Dif speedrappe ind over den ellers rolige 'Turn Back Time', men så var det, at især teknikken drillede.
I starten af koncerten virkede det både til, at der var noget galt med gruppens konfettikanon og Rene Difs mikrofon, ligesom Lene Nystrøm vitterligt kort måtte undskylde for, at hendes udstyr pludselig svigtede midt i et nummer, så hun ikke kunne synge.
Hvor Nik & Jay fredag aften fyldte pladsen foran hovedscenen i Jelling til bristepunktet, var der også lidt bedre plads til Aqua.
Lidt spøjst spurgte både Lene Nystrøm og René Dif faktisk et par gange publikum, om de havde været til en Aqua-koncert før – så ja, stemningen var med andre ord langt fra kogepunktet i koncertens første halvdel.

Det blev flere gange også tydeligt under nogle af de 'ukendte' Aqua-sange, at de stadig har bedst fat i publikum, når de spiller de gamle 90'er-hits.
Det hjalp eksempelvis ikke at et nummer som 'Playmate To Jesus', fra Aquas knap så berømte tredje album 'Megalomania', blev trukket lidt for langt ud – til gengæld havde René Dif en fed – nærmest hypnotisk rap på 'My Mama Said', som publikum burde have gået mere amok over.
Jeg ved ikke, hvad der præcis spillede ind.
Sidst jeg så Aqua, stod de knivskarpt på Tinderbox Festival i 2022, men hvor de dengang blandt andet havde overskud til at joke løs på scenen og drikke fadøl med publikum, lignede det i Jelling lidt mere noget, der skulle hentes hjem på fight.

Men de klarede den. Den blev suttet op fra slap.
Og jeg er ikke i tvivl om, at Aqua kommer stærkt igen til efteråret, hvor publikum formentlig også er lidt ældre.