
5. maj lod de omverden vide, at de ikke var sammen mere.
Men ved French Open har tennistjernen Stefanos Tsitsipas bekræftet, at han er igen er kærester med Paula Badosa, der ligeledes spiller med i verdenstoppen.
»Vi er sammen og har det rigtig godt. Ingen af os har gjort noget forkert. Det var svært at kombinere tenniskalenderen og forholdet, og jeg besluttede at tage en pause,« forklarede Tsitsipas, der er nummer ni i verden.
Men den pause varede altså ikke længe for det feterede par.
»Inden for to uger indså jeg, at hun har været meget støttende. Da hun sagde, hun ville se mig igen, lagde jeg mærke til, hvor intens vores kærlighed var. Mit forhold til hende er helt anderledes end de andre, jeg havde tidligere,« siger han.
De to tennistjerner blev for nyligt set sammen i Retiro-parken i Madrid, men nu er det bekræftet, at de har genoptaget deres kærlighedsforhold.