Bordet er bestilt til klokken 11, og da det er nødvendigt at bestille bord for at kunne bestille bøfsandwichen, er jeg der til tiden.

Jeg sætter p-skiven i forruden, mens tankerne flakker. Jeg skal nu smage på en bøfsandwich i Horsens, som skulle være bedre end den kendte udgave, som findes i min fødeby Aarhus. Kan den virkelig være bedre?

Kunstmuseet ligger lidt udenfor Horsens centrum. Indgangen er ikke lige logisk placeret, så jeg fumler lidt rundt.

Men jeg når frem.

Museums-caféen gør ikke meget væsen af sig. Det er ikke dyre designermøbler, som kan finansiere arvingernes liv i flere generationer. Det ligner noget fra ILVA eller Jysk.

Jeg får et bord og bestiller med det samme.

Straks efter kommer der en kold Cola Zero, og tjeneren kommer med tre skåle. En med tykke kartoffelchips af høj kvalitet, en anden skål med nogle flæskesvær og turboen på de små hapsere: en skål med brun sovs.

Allerede her kan jeg smage, at der er noget specielt i gære. Både chips og flæskesvær smager af dengang, der var kærlighed i maden, og hvor alt ikke kom fra en fabrik.

Der går lidt tid, før maden ankommer. I mellemtiden nyder jeg udsigten til den park, der omkranser museet. I det fjerne kan jeg høre, hvordan bøffen syder på panden.

Kunstværk i mad
Endelig kommer min bøfsandwich. Den er overvældende at se på. Alligevel stiller jeg nok dagens dummeste spørgsmål: 'Er der fritter til?' 

Svaret er 'nej'.

Fritterne er normalt en del af det fuldendte fastfood-måltid. Men her er fritterne ikke nødvendige. Der er mere end rigeligt i det måltid, der nu står foran mig.

Normalt er en bøfsandwich noget, som består af ret få ting. Men sådan er det ikke i Horsens. Her er det et kunstværk i mad. 

Bollen er en briochebolle. Allerede der kommer jeg til at tænke på mit blodtryk og BMI. Det må stige i raketfart. 

Bollen er en af de bedste burgerboller, jeg nogensinde har smagt. Smagen er kraftig. Den er bagt med nærvær og masser af smør.

Den er smurt med Dijonsennep og mayo. Agurkerne og rødbederne er hjemmesyltede. Gisp. Vi er på øverste etage med smag. Plus rødløg. Det giver tilsammen en frisk sødlig smag, der er afbalanceret med det salte. 

Agurkerne er lige et puf af noget, der er anderledes, som giver en friskhed til den tunge ret.

Bøffen, hovedrolleindehaveren, vejer et kvart kilogram. Det er økologisk oksekød fra Thise. Smagen er stærk og har en god kraft af godt kød.

Der er ikke noget sjusk her. Det er et godt kokkehåndværk. Den er rosa-stegt i midten, så der er stor respekt for råvarerne. Det giver en mere frisk smag, og det er nemt at se og føle strukturen af bøffen.

Der er masser af bløde løg, som er smagt med til med engelsk sovs. Det er HP-sovsen fra min barndom, der dukker op igen efter mange års fravær. Det giver en afrunding med en lidt skarp smag. Også de bløde løg er med til at skabe den sødlige efterklang til hver bid.

Sovsen er også med - hold nu fast - tyttebær, som er smagt til med sukker for at give den sødme, der skal til for at skabe balancen. Det er som brun softice med samme fylde.

De er både røgede og ristede flæskesvær, som lige er med til at presse yderligere op i det røde felt, hvor turboerne hviner som på en Maserati fra 1990’erne.

Overvældende mængder
Det er helt vildt - og det lykkes at spise op. Det er virkelig en stor portion. Men for hver mundfuld har man bare lyst til at spise endnu mere. Og så er der ikke ret meget på tallerken til sidst. Kun brun sovs.

Der er kun én karakter at give - toppen. Fantastisk måltid. Det er dyrt. Men selv hvis prisen var dobbelt så høj, så ville den være alle pengene værd.

Jeg er ikke i tvivl. Det er en oplevelse i særklasse. Det er en bøfsandwich på steroider. Den er både vulgær og elegant på samme tid. Tæt på det sublime.

Tommel op: Alt!

Tommel ned: Jeg er mæt mange timer efter.

Cafe Ella, Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2
8700 Horsens
Bøfsandwich 185,00 kroner.
Cola Zero 38,00 kroner.