Familien Dif har haft en fuldstændig horribel ferie.

René Dif og hans kæreste Rikkemaija vågnede for nylig til et mareridt under en ferie i Alanya i Tyrkiet, hvor de var på besøg hos Remee i hans Oasis Club-kompleks.
De vågnede op til en lejlighed, som var blevet ribbet for værdi. Det skriver MSN Starlounge.

I soveværelset sov også parrets 13 måneder gamle datter Mabel.

SE BILLEDERNE: SÅDAN KENDER VI RENÉ DIF I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER)


I alt er der angiveligt forsvundet juveler, ure og andre genstande til flere hundredetusinde kroner.

Ifølge kilder er parret overbevist om at de er blevet bedøvet med gas, skriver MSN.

René Dif bekræfter røveriet til MSN Starlounge.

- Det er rigtig trist at skulle slutte en ferie på den måde. Men gudskelov at der ikke er sket vores datter eller os noget, siger sangeren og skuespilleren.

Familien rejste med det samme hjem efter hændelsen.

SE BILLEDERNE: SÅDAN KENDER VI RENÉ DIF I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER)