Stadil-familien prædiker god karma, men bruger bøllemetoder i jagten på profit. Det siger forretningsfolk, der selv har brændt fingrene og nu vil advare andre.
En af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier rammes nu af beskyldninger om ufine metoder fra to tidligere forretningspartnere. De har valgt at stå frem efter den opsigtsvækkende sag, hvor Stadil-familien på baggrund af anklager om fusk fyrede og politianmeldte deres mangeårige Hummel-direktør i Tyrkiet, Søren Schriver. Anklager, som Schriver afviste, hvorfor han nu vil sagsøge Hummel for ærekrænkende påstande.
Peder Borchert, medejer af investeringsfirmaet Sealand Capital, advarer direkte andre mod at gøre forretning med Stadil-familien. Christian Stadil er - som kendt fra DR-programmet Løvens Hule - en ivrig investor i nyopstartede virksomheder. Men det er forbundet med stor risici at invitere Stadil med om bord, siger Peder Borchert.
»Jeg stoler ikke på dem. De siger et og gør noget andet,« fortæller Borchert, der i flere år har ligget i konflikt med Stadil-familien, efter de blev inviteret om bord på et ambitiøst iværksættereventyr.
Også Christian Walther Øyrabø, der er tidligere formand for Dansk Iværksætter Forening, mener, at man skal være yderst desperat, før man gør forretninger med Stadil-familien. Han er træt af den glorificerende måde, Stadil-familien portrætteres på i medierne.
»Thor Stadil er en bølle. Vi troede ellers, at familien var flinke med alle deres budskaber om karma,« siger Christian Walther Øyrabø med henvisning til Stadil-familiens mantra: ‘doing good while doing business’. Øyrabø var tidligere en del af Sealand Capital, før han startede sit eget investeringsselskab, Preventure.
Thor Stadil afviser beskyldningerne. Han mener derimod, at Sealand Capital har snydt ham.
Store planer
Det var et banebrydende og ambitiøst projekt, som Sealand Capital i 2008 investerede i.
Forskning havde ledt til en ny metode til at udvinde antistoffer fra hønseæg. Det skulle danne grundlag for en omfattende bank for antistoffer, der bruges i vacciner, lægemidler og forskning. Opfinder og grundlægger var Janus Beierholm Larsen, og selskabet hed først The Antibody Project og senere Poscogen ApS.
To år senere var resultaterne så gode, at det var tid til at sætte antistofudvindingen i produktion. Derfor havde Poscogen brug for en kapital. I en artikel på finans.dk fra 2010, der handlede om, at Poscogen søgte investorer, vurderede Janus Beierholm Larsen værdien af Poscogen til at være over 100 millioner kroner.
»Jeg vidste, at Christian Stadil søgte investeringsmuligheder. Så jeg foreslog Janus Beierholm Larsen, at han skulle kontakte ham,« siger Peder Borchert.
Kort efter kunne han mærke, at Janus Beierholm Larsen lagde afstand til Sealand Capital. Borchert fornemmede, at noget var under opsejling. Den 3. maj 2011 skrev han til Thor Stadil og spurgte, om han ville købe de 49 procent af selskabet, som Sealand Capital ejede.
I et e-mailsvar, som BT har set, skrev Thor Stadil: »Der ligger fra vor side ingen interesse i at erhverve andele i Poscogen ApS. Det må bero på en misforståelse.«
Men bagefter valgte Stadil-familien ikke bare at investere, men at opkøbe hele Janus Beierholm Larsens ejerandel på 51 procent.
Derefter indkaldte Thor Stadil til ekstraordinær generalforsamling 4. august 2011. Det eneste punkt på dagsordenen var en ændring af selskabets ledelse. Thor Stadil kunne ved at eje over halvdelen af firmaet afsætte daværende direktør Christian Walther Øyrabø, mens Henrik Pedersen - der også er direktør i andre Stadil-selskaber - blev ny direktør.
To måneder senere i oktober skrev Thor Stadil til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at ledelse og bestyrelse i Poscogen ApS fratræder med øjeblikkelig varsel.
»Han laver et trick. For da selskabet ikke har nogen ledelse, går det i tvangslikvidation. Selv om der var værdier, der kunne sælges, så kreditorerne kunne betales, blev selskabet alligevel taget under konkurs,« siger Peder Borchert.
Sideløbende oprettede Stadil-konglomeratet Thornico i 2011 selskabet Sanovo Biotech. Her blev grundlæggeren af Poscogen, Janus Beierholm Larsen, ansat som direktør.
»Han tager testresultater, informationer og det hele med over i Sanovo Biotech, som er bygget op om den samme antistofbank, vi lavede i Poscogen,« fortæller Peder Borchert.
Ved at oprette et nyt firma, der også baserede sin forretning på antistoffer og havde den samme grundlægger ansat undgik Thor Stadil at købe Sealand Capitals 49 procents ejerandel af Poscogen, forklarer Borchert.
Sanovo Biotech søgte efterfølgende Højteknologifonden om støtte og anvendte i ansøgningen testresultater, som Poscogen havde lavet, ligesom den indeholdt diagrammer, som en ansat hos Sealand Capital havde udarbejdet, forklarer Peder Borchert. Sanovo Biotech modtog ni millioner offentlige støttekroner af fonden.
Men Thor Stadil afviser, at Sanovo Biotech lavede det samme som Poscogen.
»I Sanovo Biotech startede vi et projekt, som intet som helst havde at gøre med det tidligere projekt. Det får vi støtte til fra Højteknologifonden.«
Men i jeres ansøgning til Højteknologifonden står der, at projektet bygger på en antistofbank og peptidbank - det er jo netop det, som Poscogen lavede?
»Ja, men det er en helt anden teknik, der bruges.«
Hvordan er den anderledes?
»Det må du tale med videnskabsfolk om,« siger Thor Stadil, der også afviser nogen som helst form for tricks. Ifølge ham var det Sealand Capital, der drev Poscogen i sænk.
Den konflikt begyndte med, at Christian Walther Øyrabø inden han blev afsat som direktør solgte Poscogens patentansøgninger om antistofbank til en virksomhed, som Peder Borchert ejer ti procent af. Det blev de nødt til, siger Christian Walther Øyrabø og Peder Borchert, for der var gæld i Poscogen, og kreditorerne skulle betales. De fandt det nødvendigt, da Thor Stadil ikke ville indskyde penge i selskabet. De solgte ansøgningerne for 200.000 kr., - samme pris som Stadil-familien tidligere havde indikeret, de ville betale for dem.
Thor Stadil mener derimod, at de afpressede ham: »Som majoritetsejer pålagde vi dem skriftligt ikke at sælge ud af firmaets aktiver. Men de to herrer solgte patentansøgningerne i selskabet for 200.000 kroner. Dermed fjernede de indmaden af firmaet. Få dage efter sagde de, at jeg gerne måtte købe det tilbage - men det kostede 10 millioner kroner,« siger Thor Stadil.
Kuratoren for konkursboet Poscogen sagsøgte Christian Walther Øyrabø og Peder Borchert for at have solgt patentansøgningerne til underpris. Men kuratoren trak sagen tilbage, efter et eksternt revisionsfirma vurderede, at prisen var i orden.
Peder Borchert anslår, at Sealand Capital i alt har brugt 2,4 mio. kr. på projektet. Christian Walther Øyrabø, der indtil for to og et halvt år siden var en del af Sealand Capital, er enig i Borcherts udlægning af historien. Når han ser tilbage, er han overbevist om, at planen fra Stadils side hele tiden har været at tvinge Sealand Capital ud.
»Alt det, vi investerede i projektet har Stadil fået gratis. Det er på ingen måder rimeligt, at man sparker nogen ud, bare fordi man kan,« siger Christian Walther Øyrabø.
Janus Beierholm Larsen er ikke vendt tilbage på BTs henvendelse.
