Følg vejret time for time her på BT Vejret.

DMI varsler risiko for voldsomt vejr med kraftige vinde.

»Det næste døgns tid kommer vinden til at være generende og ondag kommer der kraftige vindstød med lokale vinde op til stormstyrke,« oplyser vagthavende ved DMI til BT.

Regnvejret fra natten til onsdag vil tage af op, og forsvinder over formiddagen fra nordvest. Omkring formiddag skulle det begynde at klarer op landet over, hvor der vil være mulighed for enkelte byger.

Vinden vil dog fortsætte. Det er specielt i Norvestjylland, at vinden vil være kraftigst. Her vil der i løbet af natten til onsdag komme vinde fra vest med 14 til 18 meter i sekundet og vindstød med stormstyrke af 25 til 28 meter i sekundet.

I løbet af onsdag aften vil vinden tage til og vinden vil bevæge sig med helt op til 23 meter i sekundet med yderligere kraftigere stormstød i vente.

Vagthavende ved DMI oplyser til BT, at det er vinde, der godt kan vælte træer, der eksempelvis er syge eller står dårligt. DMI oplyser også at stormstødene kan medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker og, at der er stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik hele onsdagen.

DMI forventer endvidere, at der kan forekomme kraftige snefald på torsdag.

Følg vejret time for time her på BT Vejret.